Ikke kun spil: PlayStation klar med første tv-serie

Spilgiganten har kastet sig over seriemarkedet og har i dag premiere på 'Powers'

Har kan du se traileren til 'Powers'.

De fleste forbinder formentligt PlayStation med computerspil.

Men i fremtiden vil PlayStation ikke kun byde på underholding til de spil-interesserede, men også til de serieglade.

I dag har den første PlayStation-producerede tv-serie 'Powers' nemlig premiere.

Det betyder, at ejere af en Sony PlayStation - eller en Sony smartphone eller tablet - kan tilgå netværket og streame serien, hvis de samtidig er PlayStationPlus-kunder.

Se også: Sony præsenterer ny version af deres virtual reality headset

'Powers' er en krimiserie med et overnaturligt twist. De to drabsdetektiver Christian Walker og Deena Pilgrim undersøger ikke helt normale mord, men kun sager, der involvere personer med superkræfter.

Tv-serien er baseret på tegneserien af samme navn.

Indtil videre er der lavet 10 episoder af serien, der har premiere i dag på PlayStation Network.

Se også: Playstation fortsat nede efter hackerangreb

'Powers' har premiere i dag på PlayStation Network og den 20. marts på Viaplay. (Foto: PlayStation Network)
'Powers' har premiere i dag på PlayStation Network og den 20. marts på Viaplay. (Foto: PlayStation Network)

'Powers' har op til premieren modtaget pæne anmeldelser, uden dog at få kritikerne til at hvine af fryd.

- Selvom serien tydeligvis ikke er en dyr produktion, hverken ser eller føles serien billig, lyder det blandt andet i Varietys anmeldese, mens Polygons anmelder er noget mere begejstret:

- Da jeg havde set de første episoder, længtes jeg efter det samme, som jeg altid længes efter ved afslutningen af en god tegneserie: at vide hvad der nu kommer til at ske.

Se også: Flyt jer, Avengers! Nu kommer pigerne

Omvendt var HitFix ikke videre imponeret over serien.

- Der er potentiale til at lave en fremragende serie på dette materiale, men PlayStation ser ikke ud at have haft mere held med at finde det, end FX havde, skriver HitFix med henvisning til, at tv-netværket FX i mange år havde rettighederne til serien, men aldrig satte den i produktion.

Se også: Amazon giver gas: Vil producere 12 biofilm - om året

PlayStationPlus-kunder i Norden vil kunne se hele sæsonen uden ekstra omkostninger og have særlig adgang til ekstramateriale gennem 'Powers'-applikationen, som er leveret af Viaplay på PlayStation4.

Har du ikke PlayStation, kan du se de tre første afsnit af 'Powers' på streamingtjenesten Viaplay fra den 20. marts. Herefter vil et nyt afsnit blive tilgængeligt hver uge.

Se også: Nu går Hollywood superhelte-amok

3 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!