Jeg spiste mig fed med pizza og ost

Verdensstjernen Kirsten Dunst fortæller her, hvordan hun tog fem kilo på til rollen i den meget roste sæson 2 af tv-serien 'Fargo'

Se hvor stor Kirsten Dunst blev for at spille denne rolle. Her er traileren til serien

Den amerikanske skuespiller Kirsten Dunst, der blandt andet havde hovedrollen i Lars von Triers film 'Melancholia', er netop nu aktuel i den meget roste tv-serie 'Fargo' i rollen som den lettere overvægtige kosmetolog Peggy Blomquist.

Hun har netop til talkshow-værten Jimmy Kimmel fortalt, hvordan hun spiste sig fed til rollen:

- Jeg skulle være lidt overvægtig til rollen. Og det klarede jeg ganske enkelt ved at sætte mig foran fjernsynet og f.eks. se 'Friday Night Lights og æde løs. Jeg spiste pizzaer og masser af grillet ost, forklarede den 33-årige verdensstjerne, der normalt er tynd som en bønnestage. Men i rollen som Peggy har hun altså lidt mere sul på kroppen.

Tredobbelt mord
I sæson 2 er det oven i købet Kirsten Dunst i rollen som Peggy, der er med til at sætte gang i tingene. Historien lægger hårdt ud med et tredobbelt mord i en Waffle Hut i Luverne, Minnesota. Blodet flyder op og ned ad væggene og  blandes med milkshake. Og da den amatøragtige morder flygter fra gerningsstedet, bliver han påkørt af den lokal frisør, Peggy Blomquist. Hun laver ikke en vanlig 'hit and run', men samler i stedet liget op og kører bilen og den døde krop hjem til sin slagtermand(Jesse Plemons), der sender liget gennem en kødhakker. Alle spor skal slettes. Peggy og hendes slagtermand vil nemlig meget gerne fortsætte deres liv med forkølet sex en gang om ugen og med drømmen om en andel i butikken intakt.

Kirsten Dunst kommer til at køre en flygtende tredobbelt morder ihjel. Hendes mand er slagter, og han sørger for at liget bliver skaffet af vejen.(foto: HBO Nordic)
Kirsten Dunst kommer til at køre en flygtende tredobbelt morder ihjel. Hendes mand er slagter, og han sørger for at liget bliver skaffet af vejen.(foto: HBO Nordic)
 

Meget flotte anmeldelser
TV-serien Fargo, der netop nu kan ses på HBO Nordic, er fået helt utroligt gode anmeldelser. Jyllands Posten giver seks stjerner og skriver: ' Fargo' holder. Også i sæson 2. Se den, det er kunst.

Soundvenue giver også seks stjerner og skriver:  Måske den bedste dramaserie overhovedet i dette årti.

Og filmmagasinet Ekko er også meget rosende - men giver dog kun fem stjerner: De fire afsnit, som er blevet sendt ud til anmeldelse, bliver kun bedre og bedre. Hvis den tendens fortsætter, er Fargo en stærk kandidat til årets bedste tv-serie. Den sjette stjerne ligger og lurer i horisonten, når sæsonen er færdig.

Prisvindende serie
TV-serien Fargo er inspireret af Coen-brødrenes Oscar-vindende film af samme navn. Sæson 1 af FX-serien fik gode anmeldelser og modtog hele 18 Emmy-nomineringer. Serien vandt 3 priser,  for bedste miniserie; bedste instruktion af en miniserie, film eller drama-special (Colin Bucksey) og bedste casting i en miniserie, film eller drama-special (Rachel Tenner). Den nye sæson af Fargo har udskiftet castet og rykket historien til de funky 70’ere. Der er både spænding, gys og grin i sæson 2, der netop nu kan ses på HBO Nordic.

Ted Danson og Patrick Wilson i rollerne som de to politimænd Hank Larsson og Lou Solverson.(Foto: HBO Nordic)
Ted Danson og Patrick Wilson i rollerne som de to politimænd Hank Larsson og Lou Solverson.(Foto: HBO Nordic)

 

Ted Danson i rollen som Hank Larson.(Foto: HBO Nordic)
Ted Danson i rollen som Hank Larson.(Foto: HBO Nordic)

Kirsten Dunst mand i tv-serien Fargo er slagter. Og sådan ser han ud, efter at han lige har puttet et lig i en kødhakkemaskine.(Foto: HBO Nordic)
Kirsten Dunst mand i tv-serien Fargo er slagter. Og sådan ser han ud, efter at han lige har puttet et lig i en kødhakkemaskine.(Foto: HBO Nordic)
 

 

 

1 af 7 Kirsten Dunst kommer til at køre en flygtende tredobbelt morder ihjel. Hendes mand er slagter, og han sørger for at liget bliver skaffet af vejen.(foto: HBO Nordic)
2 af 7 Ted Danson i rollen som Hank Larson.(Foto: HBO Nordic)
3 af 7 
4 af 7 Ted Danson og Patrick Wilson i rollerne som de to politimænd Hank Larsson og Lou Solverson.(Foto: HBO Nordic)
5 af 7 Kirsten Dunst mand i tv-serien Fargo er slagter. Og sådan ser han ud, efter at han lige har puttet et lig i en kødhakkemaskine.(Foto: HBO Nordic)
6 af 7 Kirsten Dunst i rollen som kosmetologen Peggy.(Foto: HBO Nordic)
7 af 7 Til venstre i billedet ses Kirsten Dunst i rollen som Peggy Blomquist i den meget roste sæson 2 af 'Fargo'. Og til højre ses hun i sin mere normale tynde version.(Foto: HBO Nordic og AP)
14 kommentarer
Vis kommentarer