Jolies far er skuffet: Hvor er Angelina?

Der manglende et navn på listen over bedste filminstruktører til Oscar-uddelingen, mener skuespilleren Jon Voight om sin datters talenter

Angelina Jolies far, Jon Voight, forstår ikke, hvorfor hans datter ikke var nomineret til en Oscar for sin instruktion af filmen 'Unbroken'. (Foto: AP)
Angelina Jolies far, Jon Voight, forstår ikke, hvorfor hans datter ikke var nomineret til en Oscar for sin instruktion af filmen 'Unbroken'. (Foto: AP)

Selv om de har haft et til tider noget anstrengt forhold til hinanden, har skuespilleren Jon Voight altid i mere eller mindre heldigt omfang stået på sin datters, skuespillerinden og instruktøren Angelina Jolie, side.

Det gav far-Voight udtryk for overfor E! News, da han undrer sig over, hvorfor hans 39-årige datter ikke fik en Oscar-nominering for bedste instruktion for filmen 'Unbroken'.

- Jeg tror, at de fleste nomineringer var rigtige. De får ikke alle med, men jeg ville ønske, hun blev nomineret, fordi hun fortjente det, lød det fra den 76-årige Hollywood-veteran.

Angelina Jolie bruger sin status til at sætte fokus på forholdene for de mange flygtninge, der lever i lejre på grund af terrorbevægelsen IS. (Foto: AP) Intl. kendte - 26. jan. 2015 - kl. 23:44 Angelina i Irak: Møder IS-ofre i flygtningelejr

Ikke kun Angelina Jolies far er et kendt ansigt i Hollywood. Også hendes mand, Brad Pitt, er en af filmbyens stjerner. (Foto: AP)
Ikke kun Angelina Jolies far er et kendt ansigt i Hollywood. Også hendes mand, Brad Pitt, er en af filmbyens stjerner. (Foto: AP)

- Hun er en stor skuespilinstruktør, for det er utrolige svære ting, hun har gennemført, understregede Voight og fortsatte roserne:

- Jeg synes, hendes instruktion er ekstraordinær. Min mund stod på vid gab. Hun er virkelig en instruktør, jeg selv gerne ville arbejde sammen med, sagde han.

Jolies krigsdrama fik alligevel anerkendelse af akademiet for verdens fineste filmpris, idet den fik nomineringer i tre tekniske kategorier.

Heldigvis for far og datter har de allerede en gylden statuette stående derhjemme. Jon Voight modtog en Oscar i 1979 for bedste mandlige hovedrolle for sin præstation i 'Coming Home', mens datter-Jolie 21 år senere i 2000 modtog sin statuette for bedste kvindelige birolle i filmen 'Girl, Interrupted' og derudover i 2014 modtog en særlig Oscar for sit humanitære arbejde.

Se også: Brangelina: Vi var allerede gift

Her kan du se Angelina Jolie og Brad Pitt til premieren på 'Unbroken'. (Video: Splash)

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere