Kendt filminstruktør taler ud om mordforsøg

Michael Moore er en af de mest omdiskuterede og forhadte personer i USA, og det har flere gange haft konsekvenser for ham

Filminstruktøren Michael Moore har flere gange været udsat for mordforsøg.(Foto: AP)
Filminstruktøren Michael Moore har flere gange været udsat for mordforsøg.(Foto: AP)

Michael Moore har med sine kritiske dokumentarfilm lagt sig ud med konservative kræfter og våbenlobbyister i USA. Det har gjort ham til en af de mest omtalte amerikanske filmskabere, men det har også haft alvorlige omkostninger for den venstreorienterede instruktør.

Se også: Michael Moore boycotter også Oscar

Ville sprænge Moore i luften
Han har nemlig flere gange været udsat for drabsforsøg, og det har også et par gange været tæt på at ende fatalt. I 2004 planlagde en mand blandt andet at sprænge Moores hus i luften med en hjemmelavet bombe.

- Han ville plante den under mit hus i Michigan og sprænge det i luften. Men en aften rensede han sin AK-47, og den gik af. Lyden fik naboerne til at ringe efter politiet, og da de mødte op, fandt de ammunition, udstyr til bomber og en dødsliste med mig på toppen, fortæller Moore til Rolling Stone.

(artiklen fortsætter under billedet)

Her ankommer Michael Moore til en demonstration mod staten Michigans guvernør Rick Snyder, som er blevet beskyldt for at forgifte vandet i byen Flint.(Foto: AP)
Her ankommer Michael Moore til en demonstration mod staten Michigans guvernør Rick Snyder, som er blevet beskyldt for at forgifte vandet i byen Flint.(Foto: AP)
 

Angrebet med kniv
I andre tilfælde har attentatmændene været mindre avancerede, men lige så målrettede som bombebyggeren i Michigan. I New York forsøgte en fodgænger at stikke Moore med en skarp metalgenstand, og under en tale gik en af tilhørerne til angreb med en kniv.

Skoldende kaffe i ansigtet
En anden episode var ikke direkte livsfarlig, men alligevel kostede den Moores livvagt ubehagelige mén.

- I Fort Lauderdale (by i Florida, red.) går en pænt klædt mand ud af en Starbucks. Da han ser mig, bliver han rød i hovedet, tager låget af sin kop og smider skoldhed kaffe i mit ansigt. Min sikkerhedsvagt tog fra for angrebet og fik andengradsforbrændinger, beretter den kontroversielle instruktør.

Nej tak til bodyguards
Alligevel insisterer han på at være optimistisk, og for et par år siden besluttede han sig for at droppe sikkerhedsforanstaltningerne og bevæge sig rundt i offentligheden uden bodyguards.

- Jeg bekymrer mig ikke mere. Jeg skal dø på et tidspunkt, og det har jeg fundet fred med.

Michael Moore er en af de mest hadede personer i USA blandt andet på grund af sine markante politiske holdninger, der ofte ligger langt ude på venstrefløjen.(Foto: AP)
Michael Moore er en af de mest hadede personer i USA blandt andet på grund af sine markante politiske holdninger, der ofte ligger langt ude på venstrefløjen.(Foto: AP)
Michael Moore er i den kommende uge til filmfestivalen i Berlin, hvor  han skal præsentere sin nye film 'Where to Invade Next'. (Foto: AP)
Michael Moore er i den kommende uge til filmfestivalen i Berlin, hvor han skal præsentere sin nye film 'Where to Invade Next'. (Foto: AP)
 

1 af 4 Her ankommer Michael Moore til en demonstration mod staten Michigans guvernør Rick Snyder, som er blevet beskyldt for at forgifte vandet i byen Flint.(Foto: AP)
2 af 4 Michael Moore er i den kommende uge til filmfestivalen i Berlin, hvor han skal præsentere sin nye film 'Where to Invade Next'. (Foto: AP)
3 af 4 Michael Moore er en af de mest hadede personer i USA blandt andet på grund af sine markante politiske holdninger, der ofte ligger langt ude på venstrefløjen.(Foto: AP)
4 af 4 Filminstruktøren Michael Moore har flere gange været udsat for mordforsøg.(Foto: AP)
14 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere