Klovn-film til internationale filmfestivaler

'Klovn Forever' er udtaget til to store filmfestivaler

Her snakker de to skabere om filmens tema, venskab

Frank Hvam i en usædvanlig solskoldet udgave iført speedos og med et spædbarn på armen. Og selvfølgelig med en kærlig Mia Lyhne ved sin side.(Foto:  Territorium / Filmmagasinet Ekko) Filmnyheder - 24. aug. 2015 - kl. 20:00 Så solskoldet har du aldrig set Frank Hvam

Filmnyheder - 19. aug. 2015 - kl. 19:30 Mug-ost og babylort: Se mere Klovn Forever her

Filmnyheder - 3. aug. 2015 - kl. 12:34 Pinlig Klovn: Frank passet op i 'sort' kvarter

Den 6. september har Frank og Caspers seneste pinligheder verdenspremiere på den franske filmfestival 'L’Étrange Festival', og den 27. september er der nordamerikansk premiere, når filmen vises på USAs største genrefilmfestival 'Austin Fantastic Fest'.

'L’Étrange Festival' er Frankrigs store genrefilmfestival, som i år finder sted for 21. gang 3.-13. september. Her har 'Klovn Forever' fundet plads i hovedkonkurrencen og skal dyste mod 22 andre film fra hele verden.

På den anden side af Atlanterhavet er der i den grad også gjort klart til Klovn-fest, når USAs største genrefilmfestival 'Austin Fantastic Fest' i Texas byder 'Klovn Forever' velkommen.

Tidligere vinder
Klovn-holdet har en særlig plads i festivalens hjerte, i det 'Klovn The Movie' i 2011 vandt prisen for 'Bedste Komedie'.

På dette års festival er 'Klovn Forever' endnu engang udtaget i 'Komedie'-programmet og er dermed i spil til 'Bedste Komedie'-prisen.

Festivalen finder sted 24. september- 1. oktober, og 'Klovn Forever' har amerikansk premiere på festivalen 27. september - tre dage efter den danske biografpremiere.

'Klovn Forever' er ligesom 'Klovn – The Movie' baseret på Frank Hvam og Casper Christensens tv-serie 'Klovn', som blev vist i 60 afsnit fordelt på seks sæsoner på TV2 i årene 2005-08.

I 2010 fik 'Klovn – The Movie' premiere og blev den mest sete danske biograffilm i det nye årtusinde (855.000 solgte biografbilletter og 140.000 dvd’er).

6 kommentarer
Vis kommentarer