Kollektiv nøgenbadning i ny film

En lang række kendte danske skuespillere smider tøjet i en nøgenbadnings-scene i traileren til  Thomas Vinterbergs nye film 'Kollektivet'

I disse nypuritanske tider, hvor topløs solbadning på strandene i Danmark stort set er en by i Rusland, er det befriende at se traileren til Thomas Vinterbergs nye film 'Kollektivet', der blandt andet byder på kollektiv nøgenbadning fra flere af Danmarks mest kendte skuespillere, heriblandt Trine Dyrholm, Ulrich Thomsen, Lars Ranthe  og Julie Agnete Vang.

Se også: Vinterbergs kollektiv på første klasse

I scenen kommer skuespillerne, der spiller beboere i et kollektiv i Hellerup-området i København løbende ud af en badebro splitternøgne,  før de kaster sig i bølgen blå. Og Lars Ranthe udfører oven i købet en perfekt saltomortale i bar røv direkte ned i Øresunds friske vand. Og bagefter bliver den forfriskende dukkert selvfølgelig fejret med iskolde øl på badebroen.

Sådan. Forfriskende frihed.  De glade 60' ere er tilbage på filmlærredet, selv om traileren også peger på, at kollektiv-tanken ikke kun var en dans på roser.

Se også: Assad flytter i kollektiv

Vinterbergs nye film 'Kollektivet' tager udgangspunkt i akademikerparret Erik(Ulrich Thomsen) og Anna(Trine Dyrholm), for hvem det hele begynder som en drøm. Sammen med datteren Freja etablerer de et kollektiv i Eriks store kasse af en villa i Hellerup. Med familien som fortællingens midtpunkt, inviteres vi ind i drømmen om et ægte kollektiv. Vi er med til husmøderne, middagene og festerne. Det er venskab, kærlighed, familie og fællesskab under samme tag, indtil en jordrystende forelskelse sætter fællesskabet og kollektivet på den ultimative prøve.

I pressematerialet til  filmen beskrives 'Kollektivet' som et humoristisk, men også smertefuldt og rørende portræt af en hel generation. Filmen er en både nænsom og konfronterende kærlighedserklæring til en generation af idealister og drømmere, der for længst er vågnet op til virkeligheden.

Se også: Thomas Vinterberg til konen: Jeg bestemmer

En fortælling om Vinterbergs egen opvækst
Grundideen til 'Kollektivet' kommer fra Vinterbergs egen opvækst i et kollektiv, og han har længe gået med tanken om at bruge egne erfaringer i dramatisk sammenhæng.

For fem år siden besluttede Vinterberg på flere opfordringer derfor at prøve materialet af på scenen og fik mulighed for at uropføre stykket Kollektivet på det prestigefyldte Burgtheater i Wien. På premiereaftenen blev forestillingen modtaget med ekstatiske ovationer, og så Thomas Vinterberg besluttede efterfølgende, at teaterstykket skulle blive til film. Kort herefter begyndte han i samarbejde med manuskriptforfatteren Tobias Lindholm at udforme filmen 'Kollektivet', som du i dag kan se den første smagsprøve på.

'Kollektiver' har premiere i de danske  biografer den 14. januar 2016.

Se også: Danish Dynamite springer ud som tøffelhelt

Vinterberg udfordrings: Han har instrueret sin kone Helene Reingaard til at være Ulrich Thomsens unge elskerinde.(Foto: Henrik Petit)
Vinterberg udfordrings: Han har instrueret sin kone Helene Reingaard til at være Ulrich Thomsens unge elskerinde.(Foto: Henrik Petit)
 

 

 

 

1 af 2 Thomas Vinterberg er her i gang med at instruere Magnus Millang og den svenske skuespiller Fares Fares.(Foto: Henrik Petit)
2 af 2 Vinterberg udfordrings: Han har instrueret sin kone Helene Reingaard til at være Ulrich Thomsens unge elskerinde.(Foto: Henrik Petit)

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere