Kvinde død under filmoptagelse

En motorcykelulykke under optagelserne til 'Deadpool 2' kostede mandag en kvinde livet

Bliv klogere her og se billeder fra stedet (Video: The Hollywood Reporter)

Intl. kendte - 14. aug. 2017 - kl. 09:58 Se stuntet der går helt galt - Tom Cruise skadet under filmoptagelse

En kvindelig stunt-racerkører er død under optagelserne til opfølgeren på succesfilmen 'Deadpool' i Vancouver.

Ifølge hjemmesiden TMZ.com er der tale om den professionelle motorcykel-kører Joi 'SJ' Harris fra Brooklyn i New York.

Hun var ikke uddannet stuntkvinde, og arbejdet på 'Deadpool 2' var hendes første i filmbranchen.

Politiet undersøger motorcyklen efter dødsulykken. Foto: All Over
Politiet undersøger motorcyklen efter dødsulykken. Foto: All Over
 

Angiveligt var det bremserne, der svigtede, så hun mistede herredømmet over sin motorcykel og fløj direkte igennem en glasrude og blev dræbt på stedet.

Den canadiske avis Metro News rapporterer, at to fodgængere var meget tæt på at blive ramt, da motorcyklen kom ud af kontrol.

Et øjenvidne fortæller ifølge People Magazine, at Joi Harris samme dag havde gennemført flere testkørsler, hvor hun havde gennemført det krævende stunt uden problemer.

Motorcyklen var tydeligt medtaget efter ulykken. Foto: All Over
Motorcyklen var tydeligt medtaget efter ulykken. Foto: All Over

Ifølge TMZ's kilder bar hun ikke styrthjelm.

Filmens hovedperson Ryan Reynolds skrev i går på Twitter, at han var chokeret og rystet over hændelsen og sender sine tanker og medfølelse til den afdødes familie.

Filmselskabet 20th Century Fox har udsendt en tilsvarende meddelelse.

Filmen om den humoristiske superhelt er ramt af en tragisk dødsulykke. Foto: AP
Filmen om den humoristiske superhelt er ramt af en tragisk dødsulykke. Foto: AP

Jim Morrison fotograferet i Paris, hvor han kort tid senere døde. Foto: All Over Kendte 28 kendte: Se de sidste billeder, der nogensinde blev taget af dem

Den folkekære komiker John Candy døde i 1994 af et hjerteanfald, mens han indspillede western-komedien 'Wagons East'. Foto: All Over Kendte Disse Hollywood-kendisser døde under filmoptagelser

Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen