Mad Max vender tilbage efter 30 år

Den hårdtslående britiske Tom Hardy afløser nu efter 30 år Mel Gibson som Mad Max i filmen 'Mad Max: Fury Road', der får premiere på filmfestivalen i Cannes

Tom Hardy ses her i rollen som verdens nye Mad Max.(Foto: AP)
Tom Hardy ses her i rollen som verdens nye Mad Max.(Foto: AP)

Mel Gibson bragede igennem som skuespiller i 1979 i rollen som 'Mad Max' i filmen af samme navn, der i 1981 og 1985 blev efterfulgt af filmene 'Mad Max: The Road Warrior' og 'Mad Max: Beyond Thunderdome'. Men nu får verden 30 år efter en helt ny Mad Max, nemlig den hårdtslående britiske skuespiller Tom Hardy, der springer ud i filmen 'Mad Max: Fury Roads', der oven i købet får premiere på filmfestivalen i Cannes i maj måned.

Filmen bliver en del af det officielle hovedprogram i Cannes, men uden for konkurrence. Og den får verdenspremiere i filmbyen den 14. maj.

Filmen markerer det længe ventede comeback fra filminstruktøren og manusforfatteren George Miller til action- og science fictions film.

Den første Mad Max-film fra 1979 blev den bedst sælgende og indtjenende australske film i årtier og kom i Guiness rekordbog. Filmen var også med til at åbne op for verdensmarkedet til den såkaldte bølge af Australian New Wave-film.

Se også: 'Inception'-stjerne var til mænd

En hård gut
Den nye Mad Max er ikke hvem som helst. Tom Hardy har lavet et hav af glansroller blandt andet i Batman-filmen 'Dark Knight Rises' fra 2012, boksefilmen 'Warrior' fra 2011, 'Inception' fra 2010, og selvfølgelig danske Nicolas Winding Refns imponerende film 'Bronson' fra 2008, der satte fokus på en hårdtslående britisk kriminel, der blev betragtet som Storbritanniens farligste fange.

Se også: 'Bronson': Voldsom og velafbalanceret

Tom Hardy er ekstremt god til at spille hårdtslående roller.(Foto: PR Foto)
Tom Hardy er ekstremt god til at spille hårdtslående roller.(Foto: PR Foto)

En scene fra den nye Mad Max-film.(Foto: Warner Bros)
En scene fra den nye Mad Max-film.(Foto: Warner Bros)
 

1 af 3 Tom Hardy er ekstremt god til at spille hårdtslående roller.(Foto: PR Foto/Warner Bros.)
2 af 3 En scene fra den nye Mad Max-film.(Foto: Warner Bros)
3 af 3 Tom Hardy ses her i rollen som verdens nye Mad Max.(Foto: AP)
29 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere