Mord og uforklarlige hændelser på skisportsted

De danske skuespillere Sarah-Sofie Boussnina og Mathilde Norholt har fået bærende roller i den nye nordiske dramaserie 'Forbandet'

 

Sarah-Sofie Boussnina og Mathilde Norholt spiller søstrene Hanne og Mette i den nye store nordiske dramaserie 'Forbandet'. (Foto: Viaplay)
Sarah-Sofie Boussnina og Mathilde Norholt spiller søstrene Hanne og Mette i den nye store nordiske dramaserie 'Forbandet'. (Foto: Viaplay)

Sarah-Sofie Boussnina, som vi her i Danmark blandt andet kender for sine roller i tv-serierne 'Broen', '1864', 'Lærkevej' samt filmene 'Fasandræberne' og 'Comeback' har sammen med Mathilde Norholt fået bærende roller i i den nye store skandinaviske tv-serie 'Forbandet', der netop nu bliver optaget i det nordligste Sverige. Mathilde Norholt er her i Danmark kendt for sine roller i tv-serierne '2900 Happiness' og 'Lykke' samt for filmen 'Sorte kugler'.

Se også: Nyforlovet 'Broen'-stjerne vil stå hvid brud

 ’Forbandet’ er ifølge en pressemeddelelse et fælles skandinavisk projekt, som samler en række nye hotte navne fra Danmark, Sverige og Norge i en åndeløst spændende skæbnefortælling.

 

Et forladt skisportssted, en gruppe unge menneskers hemmelige drifter og skjulte motiver samt en række uforklarlige hændelser med dødelig udgang. Det er nogle af elementerne i dramaerien ’Forbandet’, hvor elementer fra den klassiske Agatha Christie-krimi blandes med et mere ungdommeligt og mystisk univers i en spændingsmættet cocktail, rammet ind af den smukke men barske skandinaviske natur.

Se også: Dansk stjernefrø er klar til udlandseventyr

Et grufuldt mord for 20 år siden
Fortællingen i ’Forbandet’ tager sin begyndelse, da den unge, forkælede rigmandssøn Johan sætter sig for at genåbne skisportstedet Svartsjön. Stedet har været lukket ned siden en grufuld mordsag 20 år tidligere, men nu indtager Johan stedet med sin kæreste Hanne og en gruppe venner. Gruppen står på ski, fester og flirter, men snart begynder mystiske hændelser at splitte gruppen, og da vejrforholdene isolerer dem og afbryder al kontakt til omverdenen, er der snart ingen der  længere ved, hvem de kan stole på. Hanne sætter sig for at opklare mysteriet om Svartsjön, og mens hun bevæger sig dybere og dybere ind i stedets mørke fortid, bliver hun samtidig mere og mere tiltrukket af Jostein, der hjælper hende med opklaringen.

Spiller søstre i tv-serien
Seriens cast består af nogle af tidens stærkeste nye skandinaviske navne. Fra Danmark indtager Sarah-Sofie Boussnina således den centrale rolle som den sensitive Hanne, mens Mathilde Norholt spiller hendes mere rationelle søster Mette. For begge har oplevelsen med at arbejde tæt sammen med svenske og norske kollegaer indtil videre kun været positiv:

- Her er en fantastisk god stemning. Nogen gange er man heldig at komme på et hold, som næsten føles som en ekstra familie. Og så synes jeg, det er en ære at få lov til at være en del af en nordisk produktion. Vi bør se hinanden som broderfolk. Vi har så meget kultur og historie til fælles, det er jo fantastisk’, udtaler Mathilde Norholt.

’Forbandet’ produceres i et samarbejde mellem MTG TV i Sverige, Norge og Danmark samt den pan-nordiske streamingstjeneste Viaplay. Og når serien får premiere i efteråret, bliver det for første gang muligt at se premieren på en egenproduktion på TV3 og Viaplay samtidig.

 

 

 

1 af 3 Sarah-Sofie Boussnina i det kolde nord. (Foto: Viaplay)
2 af 3 Mathilde Norholt i det kolde nord. (Foto: Viaplay)
3 af 3 Sarah-Sofie Boussnina og Mathilde Norholt spiller søstrene Hanne og Mette i den nye store nordiske dramaserie 'Forbandet'. (Foto: Viaplay)
2 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere