Når blodet sprøjter fra motorsaven

Horror-festivalen 'Blodig Weekend' byder på masser af uhyggelige film op til og i den kommende Halloween-weekend

En utrolig blodig scene fra første afsnit af 'Ash vs. Evil Dead'. (Foto: Blodig Weekend)
En utrolig blodig scene fra første afsnit af 'Ash vs. Evil Dead'. (Foto: Blodig Weekend)

Den 1. november er i Mexico og i flere Mellemamerikanske og Sydamerikanske lande 'De dødes dag'. Og for genrefilmfestivalen 'Blodig Weekend' slutter man selvfølgelig festivalen af den 1. november på 'De dødes dag' med noget som gyserfans har ventet på i flere år, nemlig Sam Raimi og Bruce Campbells fortsættelse til den super succesfulde Evil Dead serie. Fortsættelsen kommer i form af en tv-serie på 10 afsnit, der har fået titlen 'Ash vs. Evil Dead'. Og skal man tro de få medier der allerede har fået syn for sagen, så er det alt det, man kunne have håbet på - og mere til. Blod, splat, humor og vilde effekter findes i overflod. Og Bruce Campbell brillerer endnu engang som Ash, der endnu engang må tage kampen op mod dæmoner i alle afskygninger. Heldigvis har han stadig sin kædesav!

I samarbejde med Cmore viser 'Blodig Weekend'det første afsnit af serien på det store lærred i Cinematekets Biograf Carl i København søndag kl. 19.15 efterfulgt af monster romancen ‘Spring’.

I dag åbner festivalen dog allerede med en unik mulighed for at se den danske zombiefilm ‘Sorgenfri’ 5 måneder før, den har dansk premiere.

Se også: Blodig Weekend: Zombier angriber Sorgenfri

Årets filmprogram byder både på nye og retrospektive titler inden for den uhyggelige og nervepirrende filmgenre med film fra hele verden. Flere af filmene præsenteres af instruktørerne bag, og man kan således i år se klassikerne ‘Re-Animator’ (1985) og ‘Society’ (1989), der præsenteres af Brian Yuzna, der henholdsvis har produceret og instrueret.

Tyske Jörg Buttgerreit skabte røre i den tyske andedam i 1987 med den stærkt kontroversielle ‘Nekromantik’, der straks blev forbudt i flere lande. Den viser vi selvfølgelig på årets festival med en sjælden 35mm visning, præsenteret af Buttgereit, der også præsenterer sin seneste film ‘German Angst’.

Baard Owe i norsk gyser
'Blodig Weekend' får også besøg af den norske instruktør Pål Øie, der introducerer Danmarkspremieren på ’Vildmark: Asylum’, der også har norsk/danske Baard Owe på rollelisten. Spanske Hèctor Hernández Vicens medbringer sit brag af en debutfilm: den ekstremt nervepirrende ‘The Corpse of Anna Fritz’.

Derudover kan man få fornøjelsen af det store festivalhit ‘Deathgasm’ fra New Zealand, der giver Peter Jackson kamp til stregen, Eli Roths seneste åndeløse thriller ‘Knock Knock’ og hele 2 amerikanske nyfortolkninger - nemlig den franske nyklassiker ‘Martyrs’ i en brutal amerikansk udgave og den franske nyfortolkning af Mario Bavas ‘Rabid Dogs’.

Ekstra Bladet bringer her en kort beskrivelse af to af de film, som 'Blodig Weekend' præsenterer i løbet af de kommende fem dage.

En kronhjort ligger i en stor blodpøl på et gulv i den norske film 'Villmark: Asylum'.(Foto: Blodig Weekend)
En kronhjort ligger i en stor blodpøl på et gulv i den norske film 'Villmark: Asylum'.(Foto: Blodig Weekend)
 

Villmark: Asylum

Den selvstændige fortsættelse til Villmark fik premiere for få uger siden i Norge, og er allerede blevet en stor gysersensation i landet. Flere medier kalder den for den mest skræmmende norske film i mange år. En gruppe nedrivningseksperter rejser langt op i de norske fjelde til et øde, nedlagt sanatorium for at forberede nedrivningen. Men ud over en skummel vicevært, gemmer stedet også på flere uhyggelige hemmeligheder. Som viceværten ses den dansk / norske skuespiller Baard Owe, der sammen med instruktør Pål Øie vil være til stede på Blodig Weekend og snakke om filmen.(Filmen kan ses fredag kl. 19.00 i biografen Asta i Cinemateket i København)

Blodet flyder og knivene sidder løse i filmen 'Martyrs'.(Foto: Blodig Weekend)
Blodet flyder og knivene sidder løse i filmen 'Martyrs'.(Foto: Blodig Weekend)
 

Martyrs

Blodig Weekend er blandt de allerførste i verden, der har fået lov til at vise denne nye udgave af den franske gysersensation Martyrs. Den amerikanske udgave får først premiere til næste år, og er en brutal og nådesløs historie  om to unge piger der bryder ind hos en forstadsfamilie, og brutalt skyder dem allesammen ned. Men der lurer mere under overfladen end man skulle tro. Og for den ene af de to piger gemmer der sig en uhyggelig historie, der har ledt op til dette øjeblik. Men er historien rigtig, eller er det bare en syg fantasi? Martyrs er en brutal og medrivende filmoplevelse der bestemt ikke er folk med sarte nerver.  (Filmen kan ses torsdag kl. 19.15 i biografen Carl i Cinemateket i København)

 

Læs meget mere om 'Blodig Weekend' her

1 af 3 Blodet flyder og knivene sidder løse i filmen 'Martyrs'.(Foto: Blodig Weekend)
2 af 3 En kronhjort ligger i en stor blodpøl på et gulv i den norske film 'Villmark: Asylum'.(Foto: Blodig Weekend)
3 af 3 En utrolig blodig scene fra første afsnit af 'Ash vs. Evil Dead'. (Foto: Blodig Weekend)
0 kommentarer
Vis kommentarer