Nu uddeles Robert-priserne

Nu samles hele filmbranchen for at hylde sig selv og hinanden til Årets Robert-uddeling. Sendingen er nu slut

Den globale prisuddeling-sæson er for alvor blevet sparket i gang for et par uger siden i USA.

I aften afholdes Danmarks svar på en Golden Globe-uddeling, når hele den danske filmbranche er samlet til årets Robert-pris.

Det er både producerer, instruktører og ikke mindst en række prominente skuespillere, som er nomineret til prisen.

Blandt de mange nominerede er Githa Nørby for filmen 'Stille Hjerte', Trine Dyrholm for den succesrige tv-serie 'Arvingerne' og Jens Sætter-Lassen for DR-serien '1864'.

Men selvom nogle af skuespillerne kan være så heldige at vinde, så var talerne endnu ikke forberedt, da Ekstra Bladet talte med nogle af de nominerede for et par uger siden.

- Jeg skal jo takke en hel masse! Jeg ville nok takke Ole (Bornedal, red.), og DR, og resten må jeg lige prøve at huske på inden, sagde Jens Sætter-Lassen.

For den erfarende skuespiller Trine Dyrholm har tidligere fortalt, at det vigtigste er, at man hylder branchen, og hun går ikke så meget op i selve prisuddelingen.

- Det man skal huske på med alle de der priser, det er, at det først og fremmest handler om, at vi fejrer dansk film, tv og hinanden. Og det er en mulighed for at klappe af os selv og hinanden, drikke nogle sjusser og hygge os. Det er det vigtigste. Og hvem der så får den, det er jo et eller andet sted lidt lige meget, sagde skuespillerinden til Ekstra Bladet.

Alligevel vil hun dog gerne vinde.

- Når man sidder på selve aftenen, så vil man selvfølgelig gerne have en pris, fordi så er man jo så barnlig, og så vil man jo helst vinde, siger en glad Trine Dyrholm.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere