Ny film om bokseren Jørgen 'gamle' Hansen

Mikkel Boe Følsgaard springer ud i rollen som Danmarks legendariske bokser Jørgen Hansen, mens Søren Malling skal spille boksepromotor Mogens Palle

Jørgen 'Gamle' Hansen nåede at vinde europamesterskabet i boksning hele ni gange. (Foto: Polfoto)
Jørgen 'Gamle' Hansen nåede at vinde europamesterskabet i boksning hele ni gange. (Foto: Polfoto)

 Den legendariske tidligere danske bokser med kælenavnet Jørgen 'Gamle' Hansen boksede 92 kampe  med 78 sejre og 14 nederlag  i perioden 1971-1982. Han boksede 13 kampe om titlen som europamester i weltervægt, og 9 gange vandt han titlen. Og det skete flere gange på grund af hans effektive højrekryds.

Filmselskabet Nimbus Film afslører i dag, at der nu skal laves en film med titlen 'Den bedste mand'  om den legendariske danske bokser Jørgen ”Gamle” Hansen, der er en af de mest vindende danske boksere nogensinde.

Hans-Henrik Palm nede at kige mod Jørgen Hansen - de mødtes to gange med et års mellemrum. (Foto: Jørgen Sperling) Sport og Spil Den største danskerkamp: Hele hallen var imod mig

Mikkel Boe Følsgaard kendt fra blandt andet tv-serien 'Arvingerne' springer ud i hovedrollen som Jørgen Hansen, mens hans kone Hanne skal spilles af Lene Maria Christensen. Og så springer Søren Malling ud i rollen som boksepromotor Mogens Palle. Britiske Arnold Oceng kan i øvrigt ses som den populære bokser Ayub Kalule.

Holdet bag filmen: Filminstruktør Mikkel Serup, Lene Maria Christensen, Mikkel Boe Følsgaard og Søren Malling. (Foto: Rasmus Heise)
Holdet bag filmen: Filminstruktør Mikkel Serup, Lene Maria Christensen, Mikkel Boe Følsgaard og Søren Malling. (Foto: Rasmus Heise)
 

Kroppen er slidt og banken truer
'Den bedste mand', der skal instrueres af Mikkel Serup, fortæller den gribende og underholdende historie om den legendariske danske bokser Jørgen ”Gamle” Hansen og hans kone Hanne. Da vi møder Jørgen i slutningen af 1970’erne, har de fleste dømt ham færdig i boksning. Han er bange for at gå i ringen, hans krop er slidt, og banken truer med at tage huset fra ham og hans familie.  Kun én ting holder sammen på det hele. Hans elskede Hanne – manager, ven og kone i ét.  Sammen kæmper de en ulige kamp for at holde Jørgens karriere i live. Men da Hanne beslutter, at familien Hansen skal lægge hus til den afrikanske bokser Ayub Kalule, der ifølge boksepromotor Mogens Palles plan skal være dansk boksnings fremtid, bliver det tydeligt for Jørgen, at han ikke er klar til at lade sig pensionere endnu.

 Jørgen Hansen jubler da det tredje europamesterskab i weltervægt er i hus. Han lykønskes af brødrene Kragh - Bjarne i midten og Børge. 1979. (Preben Tolstoy/Polfoto)
Jørgen Hansen jubler da det tredje europamesterskab i weltervægt er i hus. Han lykønskes af brødrene Kragh - Bjarne i midten og Børge. 1979. (Preben Tolstoy/Polfoto)
 

Trodser de indre dæmoner
Filmen er inspireret af virkelige begivenheder og er ifølge en pressemeddelelse en rørende fortælling om en mand, der med ukuelig støtte fra sin kone og en ung afrikansk bokser formår at træde ud af sin egen skygge, finde modet til at trodse sine indre dæmoner og blive en levende legende.

Efter karrieren arbejdede den i dag 73-årige Jørgen Hansen i øvrigt i mange år på Hviids Vinstue i København.

Se også: Hansens sidste omgang

Filmen 'Den bedste mand' skal optages i Kroatien og i Danmark fra den  11. juni til den 19. august. Filmen har biografpremiere den 15. juni 2017 og er en del af Biografklub Danmarks program.

Her har Jørgen Hansen lige slået en af sine modstandere i gulvet i en af sine legendariske boksekampe. (Foto: Polfoto)
Her har Jørgen Hansen lige slået en af sine modstandere i gulvet i en af sine legendariske boksekampe. (Foto: Polfoto)
 

 

 

 

 

1 af 4 Holdet bag filmen: Filminstruktør Mikkel Serup, Lene Maria Christensen, Mikkel Boe Følsgaard og Søren Malling. (Foto: Rasmus Heise)
2 af 4 Jørgen Hansen jubler da det tredje europamesterskab i weltervægt er i hus. Han lykønskes af brødrene Krogh - Bjarne i midten og Børge. 1979. (Preben Tolstoy/Polfoto)
3 af 4 Her har Jørgen Hansen lige slået en af sine modstandere i gulvet i en af sine legendariske boksekampe. (Foto: Polfoto)
4 af 4 Jørgen 'Gamle' Hansen nåede at vinde europamesterskabet i boksning hele ni gange. (Foto: Polfoto)
15 kommentarer
Vis kommentarer