Ny vanvittig rekord! Her er verdens bedst anmeldte film nogensinde

Familiefilmen 'Paddington 2' slår 19 år gammel rekord og kan nu kalde sig filmhistoriens bedst anmeldte

Se traileren til filmen her

Den seneste film om den marmelade-smovsende og ikke mindst talende London-bjørn Paddington har netop slået en yderst prestigefyldt rekord 

'Paddington 2' er opfølgeren til den ligeledes succesfulde 'Paddington'-film fra 2014 baseret på bogserien om den klodsede bjørn, der blev skabt af den nu afdøde forfatter Michael Bond.

Filmen kan nu bryste sig af at være den bedst anmeldte film i historien med en 100 procent perfekt score på hjemmesiden Rotten Tomatoes, der samler anmeldelser fra en lang række medier.

På hjemmesiden har 'Paddington 2' i skrivende stund intet mindre en 169 positive anmeldelser og nul negative.

 

Dette er nok til at så den tidligere rekordindehaver 'Toy Story 2' fra 1999 af pinden.

Filmen om Woody, Buzz Lightyear og alle deres legetøjsvenner har 164 positive anmeldelser og har i lighed med 'Paddington 2' heller ikke en eneste negativ anmeldelse på CV'et.

Der er kun fire film ud af de mange tusinde, som Rotten Tomatoes-databasen indeholder, der kan bryste sig af udelukkende at have positive anmeldelser.

Det drejer - udover 'Paddington 2' og ' Toy Story 2' - om dokumentarfilmen 'Man on Wire' og det fransk/tyske drama 'Things to Come'.

 

Se også: Paddingtons far er død

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen