Økonomi er det nye sort: De økonomiske stjerner

Johannes Lassen og Laura Christensen er finans-eksperter i de økonomiske tv-serier ’Bedrag’ og ’Mammon’ - privat har de dog ikke meget forstand på økonomi

Laura Christensen og Johannes Lassen er netop nu aktuelle i hver sin økonomiske tv-serie i rollerne som finans-eksperter. Men i aften skal de her i Berlin hyldes som nogle af de største skuespiltalenter i Skandinavien. (Foto: Kim Kastrup) 
Laura Christensen og Johannes Lassen er netop nu aktuelle i hver sin økonomiske tv-serie i rollerne som finans-eksperter. Men i aften skal de her i Berlin hyldes som nogle af de største skuespiltalenter i Skandinavien. (Foto: Kim Kastrup) 

BERLIN(Ekstra Bladet): I 2008 ramte finanskrisen hele verden som en hammer, og vi er først så småt ved at komme ud af den gigantiske krise. Men netop nu behandler flere tv-serier, hvad der sker i vores samfund, når grådige finansfolk udelukkende går efter ussel mammon.

Den 36-årige Johannes Lassen er aktuel som den velklædte bankinvestor Johan Lehman i den danske tv-serie ’Bedrag’.

- Da jeg mødte op til casting på DR, havde jeg taget mit flotteste jakkesæt på samt et elegant slips. Jeg mødte op, som om jeg skulle til et vigtigt forretningsmøde, og det virkede heldigvis.

Johannes Lassen ses her i rollen som bank-investor Johan Lehman i en scene fra tv-serien ’Bedrag’, hvor han stor ved siden af chef-juristen Claudia fra firmaet Energreen, der bliver spillet af Natalie Madueno.(Foto: DR)
Johannes Lassen ses her i rollen som bank-investor Johan Lehman i en scene fra tv-serien ’Bedrag’, hvor han stor ved siden af chef-juristen Claudia fra firmaet Energreen, der bliver spillet af Natalie Madueno.(Foto: DR)
 

- Hvilken type er bankinvestor Johan Lehman?

- Han er en type, der er vant til at arbejde med kæmpe store kunder. Han har sin base i London og er hyret ind af direktøren Zander, der spilles af Nikolaj Lie Kaas. Og hans opgave er at medvirke til at børsnotere Zanders firma Energreen. Han går ind og strømliner store firmaer og får dem til at fremstå så attraktive som overhovedet muligt.

Moralen er væk
- Hvordan er hans moral?

- Et eller andet sted har han måske en moral. Men han har været så lang tid i branchen, at den er godt gemt væk. Derfor virker kynisk overfor sine omgivelser. Han parerer altid ordrer fra Sander, fordi det er hans job. Men det er også hans job at forsøge at rådgive Zander.

Johannes Lassen anede i øvrigt ikke ret meget om den finansielle verden, før han kastede sig ud i rollen i ’Bedraget’.

- Jeg tog derfor i research-fasen nogle møder med nogle advokater og finans-eksperter, der forklarede mig, hvordan store firmaer et bygget om. Og jeg undervisning i børsnoteringer. Jeg fandt hurtigt ud af, at mange af de her finans-eksperter virker som ganske almindelige mennesker. De taler nødvendigvis ikke med Hellerup-accent eller drikker the med en strittende lillefinger. De var lige som alle andre, bortset fra, at de altid er ganske velklædte.

 

Hendes mand bliver myrdet
Laura Christensen er netop nu aktuel i hovedrollen som finans-investoren Ellen Clausen i sæson 2 af den norske tv-serie ’Mammon’, hvor hendes karakter har en ledende finansiel stilling i den statslige norske oliefond.

- I tv-serien er min karakter Ellen gift og har en datter på fem år sammen med en fremtrædende journalist, der dog allerede bliver myrdet i første afsnit. Og herefter prøver jeg på at opklare mordet sammen med min myrdede mands journalist kollega Peter Verås, der spilles af Jon Øigarden, fortæller Laura Christensen om serien, der har fået virkelig gode anmeldelser i Norge og har haft ca. 1 million tv-seere til hvert afsnit.

Se også: Laura får opmærksomhed i Berlin

En kvinde i jakkesæt
-Hvordan var det for dig at spille en finanskvinde?

- Det har været en udfordrende men skøn oplevelse. I forbindelse med min research til rollen talte jeg med nogle investorer i en pensionskasse, der lærte mig, hvordan økonomien hænger sammen i en oliefond. Og det var spændende at være klædt i bukser og jakkesæt. Min karakter Ellen arbejder i en mandeverden, og derfor er hun også klædt som en mand, forklarer Laura Christensen.

Privat er Laura Christensen gift med skuespilleren Thomas Levin. De har sammen sønnen Jacob på fem år. Laura indrømmer dog overfor Ekstra Bladet, at hun ikke har særlig meget styr på økonomi i sit privatliv.

- Jeg prøver at få styr på økonomien, men jeg er ikke så skarp til det. Min mand er noget bedre til alt det der med penge. Men jeg har i øvrigt en god revisor forklarer Laura

Johannes, der netop nu er single, forklarer, at han fået lidt mere styr på sin økonomi i takt med, at han er blevet ældre.

Johannes Lasses ses som bankinvester Johan Lehman med telefonen - her sammen med Natalie Madueno og Nikolaj Lie Kaas i rollerne som Claudia og Sander i tv-serien 'Bedrag'.(Foto: DR)
Johannes Lasses ses som bankinvester Johan Lehman med telefonen - her sammen med Natalie Madueno og Nikolaj Lie Kaas i rollerne som Claudia og Sander i tv-serien 'Bedrag'.(Foto: DR)
 

Jeg fik klippet mit dankort
- Da jeg var ung var min økonomi nærmest en katastrofe. Jeg fyrede den bare af, indtil der var nogle, der klippede mit dankort over. På et tidspunkt fik jeg også lukket strømmen til min lejlighed, fordi jeg ikke havde betalt el-regningen. Jeg sad i bælgmørke med et stearinlys og kedede mig, fordi jeg heller ikke kunne se fjernsyn eller høre musik uden strøm. Men så sprang min far til og hjalp mig med at betale regningen, griner Johannes, der dog i dag har fået lidt mere styr på sin økonomi.

God investering
Johannes. Hvad er den bedste investering du har lavet i dit liv?

- Jeg købte for nylig en andelslejlighed på Nørrebro, som jeg også gjorde i stand. Og den er allerede steget meget i pris. Jeg gav 700.000 for den, og nu er den mere end 1. million kroner værd. Nogle af mine bedste venner bor lige i nærheden. Så det var også en god menneskelig investering. Og det er altså meget mere værd for mig end penge.

Laura. Hvad er den bedste investering, du nogen sinde har lavet?

- Det er et godt spørgsmål, fordi vi ejer f.eks. ikke vores lejlighed. Vi bor til leje. Jeg tror aldrig jeg har investeret i noget.

Hvad er så din dårligste investering Laura?

- Det er helt sikkert en masse tøj, som jeg har købt, og som jeg aldrig har gået med.

Johannes. Hvad er din dårligste investering?

- Det må være mine ture til Ikea, hvor jeg altid får købt alt muligt skrammel, som jeg ikke har brug for i virkeligheden.

Laura Christensen er super cool i sit jakkesæt i tv-serien Mammon.(Foto: NRK)
Laura Christensen er super cool i sit jakkesæt i tv-serien Mammon.(Foto: NRK)
 

Mere vil have mere
Hvorfor tror i egentlig, at der er så meget fokus på økonomiske tv-serier og film netop nu?

- Det skyldes jo, at vi netop har haft en kæmpe finanskrise, og at vi stadig er på vej ud den. Verden bliver mere og mere globaliseret, og det er ikke kun på det økonomiske plan. Det er også på det menneskelige, siger Laura, og Johannes tilføjer:

- I ’Bedrag’ begår direktør Sander med hjælp fra min karakter meget alvorlig økonomisk kriminalitet. Men i virkeligheden er det altså oftere meget værre. Virkeligheden overgår fantasien.

- I ’Bedrag’ ser man også, at det er ligegyldigt, om du er direktør på de bonede gulve eller mekaniker på Amager. Grådigheden huserer i alle samfundslag. Mere vil have mere. Sådan er det også ude i virkeligheden, siger Magnus.

Laura her her trukket en pistol som finans-kvinden Ellen i tv-serien Mammon.(Foto: NRK)
Laura her her trukket en pistol som finans-kvinden Ellen i tv-serien Mammon.(Foto: NRK)
 

 

1 af 7 Laura Christensen har fået flotte anmeldelser for sin rolle i den norske tv-serie ’Mammon’, hvor hun spiller overfor den norske skuespiller Jon Øigarden.(Foto: NRK)
2 af 7 Johannes Lassen ses her i rollen som bank-investor Johan Lehman i en scene fra tv-serien ’Bedrag’, hvor han stor ved siden af chef-juristen Claudia fra firmaet Energreen, der bliver spillet af Natalie Madueno.(Foto: DR)  
3 af 7 Laura Christensen er super cool i sit jakkesæt i tv-serien Mammon.(Foto: NRK)
4 af 7 Johannes Lasses ses som bankinvester Johan Lehman med telefonen - her sammen med Natalie Madueno og Nikolaj Lie Kaas i rollerne som Claudia og Sander i tv-serien 'Bedrag'.(Foto: DR)
5 af 7 Laura her her trukket en pistol som finans-kvinden Ellen i tv-serien Mammon.(Foto: NRK)
6 af 7 Dramatisk situation for Laura Christensen i tv-serien Mammon.(Foto: NRK)
7 af 7 Laura Christensen og Johannes Lassen er netop nu aktuelle i hver sin økonomiske tv-serie i rollerne som finans-eksperter. Men i aften skal de her i Berlin hyldes som nogle af de største skuespiltalenter i Skandinavien. (Foto: Kim Kastrup) 

Skærm

Mest læste i flash!