Ørken-dronning i Berlin

Nicole Kidman blev hyldet som en sand dronning i Berlin

Nicole Kidman ses her i rollen som Getrude Bell i filmen 'Queen of the Desert'.(Foto: Berlinale)
Nicole Kidman ses her i rollen som Getrude Bell i filmen 'Queen of the Desert'.(Foto: Berlinale)

BERLIN(Ekstra Bladet): - Jeg er på et tidspunkt i mit liv, hvor jeg gerne vil rejse rundt i verden og lære mere om forskellige samfund og historie. Så da filminstruktøren Werner Herzog ringede mig op  og spurgte, om jeg ville spille hovedrollen i en film, der skulle optages i Marokko, svarede jeg: Ja, det vil jeg godt. Hvis jeg må tage mine børn med, forklarede den 47-årige Nicole Kidman i dag til et pressemøde på filmen 'Queen of the Desert'.

Og sådan blev det. Nicole Kidmans to døtre på 4 og 6 år, som hun har sammen med sangeren Keith Urban,  blev installeret i et hotel i tæt på ørkenen, mens deres mor dagligt portrætterede en af verdens mest usædvanlige kvindelige eventyrer, den britiske Gertrude Bell, der blev født i 1868 og døde i 1926.

Se også: Kidman: Bare jeg var gravid igen

 I den tyske filminstruktør Werner Herzogs film 'Queen of the Desert' bliver Nicole Kidman af beduinerne kaldt 'dronningen af ørkenen', og her i Berlin blev hun ved pressemødet præsenteret som 'dronningen af Berlin'.

Se også: Kidmans bizarre festgæster skræmmer børnene

Werner Herzog optog disse scener fra filmen i en rigtig sandstorm i ørkenen i Marokko.(Foto: Berlinale)
Werner Herzog optog disse scener fra filmen i en rigtig sandstorm i ørkenen i Marokko.(Foto: Berlinale)
 

Spion for Secret Service
Filmen tager udgangspunkt i den britiske forfatter og eventyrer Gertrude Bell, der også fungerede som spion for det britiske Secret Service i de arabiske lande i forbindelse med Den Første Verdenskrig. Gertrud Bell, der var en usædvanlig kvinde for sin tidsalder, blev født i 1868 og døde i 1926.

Da hun som unge kvinde ikke kunne finde en passende ægtemand i England, blev hun sendt til Teheran, hvor hun forelskede sig i den unge diplomat Henry Cadogan spillet af James Franco. Han dør imidlertid kort efter på tragisk vis, og den ulykkelige Getrude Bell beslutter sig for at droppe sit privatliv og kaste sig ud i en årelang rejse gennem ørkenerne i de arabiske lande, hvor hun nærstuderer beduin-stammerne og den muslimske kultur.

Nicole Kidman i rollen som Gertrude Bell forelsker sig hurtigt i dipomaten Henry Cadogan spillet af James Franco.(Foto: Berlinale)
Nicole Kidman i rollen som Gertrude Bell forelsker sig hurtigt i dipomaten Henry Cadogan spillet af James Franco.(Foto: Berlinale)
 

Se også: Kidman: 2014 har været en tragedie  

Tog bad i ørkenen
- Jeg elsker selv ørkenen. Det var utroligt at se den evige horisont og at lære at ride på kamel. Og jeg nød at sove under stjernerne og se nattehimlen fra den arabiske del af verdenen. Det glemmer jeg aldrig, fortæller Nicole Kidman, der også tog et bad i den arabiske ørken. Hun havde nemlig læst i Getrude Bells brev, at hun yndede at tage bad under stjernerne. Så derfor fik hun overtalt Werner Herzog til at skrive en badescene ind i filmen.

Gertrude Bell var på grund af sin store viden om de arabiske kulturer i høj grad med til at definere grænserne i regionen efter Den Første Verdenskrig. Og i filmen forelsker hun sig selvfølgelig på ny i en ny diplomat, Charles Daugty-Wylie, en kærlighed, der heller ikke bliver opfyldt. Wylie er nemlig gift.

Gertrude Bell er blevet kaldt det kvindelige svar på 'Lawrence of Arabia', og i filmen møder hun også flere gange den legendariske T. E. Lawrence, der i øvrigt bliver spillet af Robert Pattinson.

1 af 5 Nicole Kidman i rollen som Gertrude Bell forelsker sig hurtigt i dipomaten Henry Cadogan spillet af James Franco.(Foto: Berlinale)
2 af 5 Nicole Kidman som Gertrude Bell.(Foto:
3 af 5 Werner Herzog optog disse scener fra filmen i en rigtig sandstorm i ørkenen i Marokko.(Foto: Berlinale)
4 af 5 Dronningen af Berlin. Nicole Kidman i højt humør.
5 af 5 Nicole Kidman ses her i rollen som Getrude Bell i filmen 'Queen of the Desert'.(Foto: Berlinale)
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere