Orlando Bloom vender tilbage til piratskibet

Skuespilleren vender overraskende tilbage i den nye 'Pirates of the Caribbean'-film, efter at have været væk i en enkelt film

Orlando Bloom har snart spillet med i pirat-filmene i 14 år. (Foto: Topfoto/Polfoto)
Orlando Bloom har snart spillet med i pirat-filmene i 14 år. (Foto: Topfoto/Polfoto)

Den populære skuespiller Orlando Bloom stjal seernes hjerter i rollen som Will Turner i de tre første 'Pirates of the Caribbean'-film. Men i den fjerde film måtte biografgængerne undvære den langhårede pirat-søn. Her var han nemlig ikke på rollelisten.

I weekenden under Disneys konference, D23 Expo, blev det dog afsløret, at den 38-årige skuespiller vender tilbage til piratskibet i den kommende femte film i serien. Den femte film har fået titlen 'Pirates of the Caribbean: Dead Men Tell No Tales' og kommer efter planen i sommeren 2017.

Se også: Depps håndskade forsinker piratfilm igen

Ud over den store annoncering af 'Ringenes Herre'-stjernens comeback, kom det også frem, at 'James Bond'-skurken Javier Bardem har skumle planer i fortsættelsen på pirateventyret.

Efter de store piratnyheder kom en af seriens helt store stjerner væltende ud på scenen i fuldt kostume. Johnny Depp lagde ikke fingre imellem i rollen som kaptajn Jack Sparrow, som altså også vender tilbage i den kommende femte film. Den 52-årige skuespiller væltede rundt som den fordrukne kaptajn Sparrow og kastede vindruer efter publikum.

Golden Globe-vinderen har tidligere afsløret, at han har baseret sin karakter Jack Sparrow på den legendariske 'Rolling Stones'-guitarist Keith Richards, som Depp er ved at lave en dokumentarfilm om.

Se også: TV: Se reporter blive overrasket af Jack Sparrow

9 kommentarer
Vis kommentarer