Oscar-historiens største skandaler

Søndag aften løber årets Oscaruddeling af stablen. I den forbindelse har vi fundet de største Oscar-skandalerne gennem tiden

Klik videre for at se video fra nomineringerne
Klik videre for at se video fra nomineringerne

Det er igen tid til det store Oscarshow, hvor de prestigefyldte Academy Awards uddeles. Men intet Hollywood-arrangement uden skandaler. Vi har fundet de otte største skandaler gennem Oscar-tiden.

Hældte aske udover tv-vært

(Foto: Matt Sayles/AP)
(Foto: Matt Sayles/AP)

Sacha Baron Cohen, der er kendt for at være en anelse kontroversiel, ankom til Oscaruddelingen i 2012 klædt ud som diktator med to kvindelige bodygards og en urne, der angiveligt skulle indeholde Kim Jong-Ils aske. Det forsøgte han at sprede udover den røde løber og på Halle Berrys bryst. Efterfølgende spildte han asken ud over tv-værten Ryan Seacrest og blev ført væk af sikkerhedsvagter.

Blev bandlyst fra Oscar-ceremoni

(Foto: Mark J. Terrill)
(Foto: Mark J. Terrill)

I 2010 blev en nomineret for første gang i Oscar-historien bandlyst fra ceremonien. Nicholas Chartier, producenten bag den Oscar-nominerede krigsfilm The Hurt Locker, promoverede sin film internt i Hollywood, hvilket er mod Oscar-juryens regler.

Nicholas Chartier havde blandt andet opfordret folk til at stemme på sin film istedet for '500 millioner filmen', som refererer direkte til James Camerons Avatar.

Svinede præsidenten i takketale

(Foto: Joel Ryan/AP)
(Foto: Joel Ryan/AP)

Michael Moore gav en knap så venlig hilsen til den amerikanske præsident til i sin takketale, da han vandt en oscar for filmen Bowling for Columbine i 2003.

USA var netop rykket ind i Irak, og det så dokumentaristen som en oplagt mulighed for at nævne i sin tale.

- Vi er imod denne krig, Mr. Bush. Skam dig, Mr. Bush, sagde han på scenen, mens cirka 50 millioner amerikanere så med.

Amerikanernes reaktioner på talen var blandende, men den skabte en del postyr.

Angelina kyssede med sin bror

(Foto: Manish Swarup/AP)
(Foto: Manish Swarup/AP)

Til oscaruddelingen i år 2000 vandt Angelina en Oscar for bedste kvindelige birolle i filmen 'Girl, Interrupted'. Efter modtagelse af prisen, sagde hun i sin takketale, at hun var 'så forelsket' i sin egen bror, James Haven.

Efterfølgende vælger søskendeparret at råsnave hinanden foran publikum.

Nøgen mand på scenen

(Foto: Matt Sayles/AP)
(Foto: Matt Sayles/AP)

Under oscaruddelingen i 1974 var værten, David Niven, i gang med at præsentere Elizabeth Taylor, da en såkaldt streaker løb op på scenen. Den nøgne mand løb fra publikum op over scenen og fik alle kvinderne i salen til at fnise.

Det blev diskuteret, om optrinnet var planlagt af arrangørerne for at skaffe mere opmærksomhed og dermed flere tv-seere til showet. Streakeren, Robert Opel, nåede aldrig selv af fortælle sin version af historien.

Indianer afslog pris på vegne af Marlon Brando

(Foto: Bettmann/CORBIS)
(Foto: Bettmann/CORBIS)

Marlon Brando modtog i 1973 en Oscar for bedste mandlige hovedrolle som Vito Corleone i filmen 'The Godfather'. Brando mødte ikke op til showet, men valgte i stedet at sende en kvinde i indianerdragt til at modtage prisen.

Kvinden, der kaldte sig Satcheen Littlefeather, afslog prisen på Marlon Brandos vegne og kom med en lang protesttale, hvor hun talte om Hollywoods urimelige skildring af indianerne.

Buh-råb fra salen forstyrrede den synligt nervøse Littlefeather undervejs, men hun blev til sidst klappet af scenen.

Barbra Streisand i gennemsigtig natkjole

(Foto: George Birch/AP)
(Foto: George Birch/AP)

Barbra Streisand kom i 1969 i en aftenpyjamas designet af Arnold Scaasi, men der var ikke meget stof på kjolen.

Kjolen viste sig desuden at være bedst egnet til aftenbelysning, da scenens skarpe lys fik den til at fremstå komplet gennemsigtig.

- Det opdagede jeg ikke i prøverummet, har hun efterfølgende sagt til pressen.

Præsenterede pris for tidligt

(Foto: AP)
(Foto: AP)

Jerry Lewis var vært ved Oscar-uddelingen i 1959, hvor der kom rod i planlægningen af showets program.

Prisen for bedste film blev præsenteret tyve minutter for tidlige, så Jerry Lewis måtte improvisere i tyve minutter. Han sang blandt andet 'There’s No Business Like Show Business' og dansede til.

Følg med hele aftenen på eb.dk, hvor vi dækker alt om Oscar. Se med live fra den røde løber klokken 22.00 søndag aften, og opsamling på showet fra mandag klokken 7.00.

Se Ekstra Bladet tester Oscarfeberen herunder:

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere