Oscar-stjerner i København: De kendte strømmede til gallapremiere

Stjernerne stod i kø, da den Oscar-nominerede film 'The Danish Girl' havde premiere i Imperial-biografen tirsdag aften

De to hovedroller Eddie Redmayne (højre)  og Alicia Vikander (midten) var også til gallapremieren i København sammen med filmens instruktør, Tom Hooper (venstre). (Foto: Mogens Flindt)
De to hovedroller Eddie Redmayne (højre) og Alicia Vikander (midten) var også til gallapremieren i København sammen med filmens instruktør, Tom Hooper (venstre). (Foto: Mogens Flindt)

Den ene kendis efter den anden strømmede tirsdag aften til biografen Imperial i København, hvor der var galla-premiere på den meget omtalte Oscar-nominerede film 'The Danish Girl'.

Den britiske stjerne Eddie Redmayne spiller hovedrollen i filmen, der er instrueret af Tom Hooper, og som har modtaget roser i form af adskillige Oscar-nomineringer.

Filmen er således nomineret i kategorierne 'bedste mandlige hovedrolle', 'bedste kvindelige birolle', 'bedste kostumedesign' og 'bedste produktdesign'.

Eddie Redmayne spiller rollen som danske Einar Wegener, der som den første person i verden fik en kønsskifteoperation. (Foto: UIP) Filmnyheder - 8. jan. 2016 - kl. 12:57 Dansk historie nomineret til prestigepriser

Der var da også store forventninger fra de fremmødte kendte, da Ekstra Bladet mødte dem på den røde løber, inden de skulle ind og se filmen på det store lærred.

- Jeg har store forventninger til filmen. Jeg har lige snakket med én, som har set den i London, og han sagde den er fremragende. Så jeg glæder mig meget til at se, sagde tv-værten Jes Dorph, inden han smuttede ind i biografsalen.

Jes Dorph ankom til gallapremieren med Flemming 'Don Ø' Østergaard. (Foto: Mogens Flindt)
Jes Dorph ankom til gallapremieren med Flemming 'Don Ø' Østergaard. (Foto: Mogens Flindt)
 

Verdens første kønsskifteoperation
Filmen er baseret på historien om den danske kvinde Lili Elbe, der blev født som manden Einar Wegener, men blev den første identificerede person i verden til at få foretaget en kønsskifteoperation.

Eddie Redmayne har forberedt sig til rollen som verdens første kønsopererede kvinde ved at tale med flere kvinder, der oprindeligt blev født som drenge. (Foto: Anthon Unger) Intl. kendte - 20. nov. 2015 - kl. 09:35 Mand skulle spille dansk pige: Er jeg smuk nok?

Et stort emne, som flere af de fremmødte til galla-premieren mener, er vigtigt at få belyst.

- Jeg er her blandt andet på grund af den kamp, jeg var oppe imod i USA. Det tog mig ti år at få det grønne kort (opholdstilladelse, red.), fordi jeg indrømmede, jeg var homoseksuel. Tiden er skredet frem, men der er stadig så mange unge mennesker, der har svært ved at føle sig godt tilpas med sig selv, så det er utrolig vigtigt, at der bliver draget opmærksomhed hen på noget så vigtig som transseksuelle, pointerede Ole Henriksen.

Ole Henriksen var som sædvanlig i hopla på den røde løber. (Foto: Mogens Flindt)
Ole Henriksen var som sædvanlig i hopla på den røde løber. (Foto: Mogens Flindt)
 

Skønhedsguru'en var ikke den eneste kendte på den røde løber, som mener, at filmens budskab er vigtigt.

- Det er et vigtigt emne at italesætte, og jeg håber, at den her film kan være med til at sætte lidt fokus på at fjerne de løftede pegefingre mod folk, der vælger at ændre sit liv for at leve det liv, de gerne vil leve. Det er enormt vigtigt, at folk får lov til at leve det liv, de vil leve, uden vi andre blander os i det, sagde den tidliger 'Vild med dans'-vinder, Silas Holst.

Silas Holst med veninden Louise, som er mor til Silas' og Johannes Nymarks barn. (Foto: Mogens Flindt)
Silas Holst med veninden Louise, som er mor til Silas' og Johannes Nymarks barn. (Foto: Mogens Flindt)
 

Eddie Redmayne, der netop har vundet en Oscar for sin rolle som Stephen Hawking i filmen ’Teorien om alting’ ses her sammen med den smukke svenske skuespillerinde Alicia Vikander. De har hovedrollerne i den kommende Hollywood-film ’The Danish Girl’.(Foto: Anthon Unger) Filmnyheder - 22. mar. 2015 - kl. 20:57 Oscar-vindere i København

Du kan klikke dig gennem galleriet med billeder fra den røde løber øverst oppe.

1 af 7 X Faktor-dommeren Mette Lindberg på den røde løber. (Foto: Mogens Flindt)
2 af 7 Den amerikanske ambassadør Rufus Gifford dukkede op med sin mand, Stephen de Vincent. (Foto: Mogens Flindt)
3 af 7 Vicki Berlin var også dukket op for at se filmen. (Foto: Mogens Flindt)
4 af 7 Silas Holst med veninden Louise, som er mor til Silas' og Johannes Nymarks barn. (Foto: Mogens Flindt)
5 af 7 Ole Henriksen. (Foto: Mogens Flindt)
6 af 7 Jes Dorph ankom til gallapremieren med Flemming 'Don Ø' Østergaard. (Foto: Mogens Flindt)
7 af 7 De to hovedroller Eddie Redmayne (højre) og Alicia Vikander (midten) var også til gallapremieren i København sammen med filmens instruktør, Tom Hooper (venstre). (Foto: Mogens Flindt)
8 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere