Pilou: Det har været en voldsom oplevelse

Pilou Asbæk har via sin rolle som kompagnichef i filmen ’Krigen’ nu fået en forståelse af, hvordan det har været for de danske soldater at være i krig i Afganistan

 

Se Pilou Aswbæk fortælle om 'Krigen' (Video: Tariq Khan)

Der er ingen tvivl om, at rollen som kompagnichef Claus Michael Pedersen i filminstruktøren Tobias Lindholms nye film ’Krigen’ har ramt skuespilleren Pilou Asbæk på både krop og sjæl, og han vil for evigt huske, hvordan han under optagelserne fornemmede og fik en forståelse af, hvordan det har været for danske soldater at være i krig i Afghanistan.

Pilou Asbæk leverer en stærk præstation som befalingsmand i Afghanistan,
der i kampens hede træffer en fatal beslutning. (Foto: Per Arnesen) Filmanmeldelser - 9. sep. 2015 - kl. 14:09 Anmeldelse: 'Krigen' er en stærk oplevelse

Spillede overfor rigtige soldater
- Det har været en voldsom oplevelse både fysisk og mentalt at indspille den her film, men det har også været en frugtbar oplevelse. Den store bonus har været, at jeg har spillet sammen med rigtige soldater, der har været udsendt til krigen i Afghanistan. Det giver jo en ekstra autencitet til hele filmen, siger Pilou Asbæk til Ekstra Bladet og tilføjer:

- Hvis, der er nogen, der har været amatør i den her film, så er det mig. De rigtige soldater i filmen beskriver jo deres eget liv. De har lagt hele deres hjerteblod i projektet sammen med Tobias Lindholm. De er fabelagtige. De gør det fanme godt, siger Pilou Asbæk, der i forbindelse med research og forberedelserne til filmen fik en tre måneder lang militær-uddannelse af kaptajn Martin Tamm, der også har en rolle i filmen.

Her ses Martin Tamm Andersen og Christian 'Krølle' Pedersen, der begge har været udsendt til Afghanistan og som også medvirker i filmen 'Krigen'.(Foto: Jakob Jørgensen)
Her ses Martin Tamm Andersen og Christian 'Krølle' Pedersen, der begge har været udsendt til Afghanistan og som også medvirker i filmen 'Krigen'.(Foto: Jakob Jørgensen)

Se også: Krigen i Afghanistan: Med frygten i blodet

Intensiv militær-træning
-Der er ikke den skov i Danmark, hvor jeg ikke har ligget og rodet rundt med militær-træning og skydeøvelser samt fiktive kampe mod fjenden. Jeg har lært at skille et våben ad, og så har jeg terpet alle de militære udtryk i en uendelighed, forklarer Pilou Asbæk, der under sin research også talte med kompagnichefer, der har stået i situationer, som hans karakter i filmen, nemlig at miste deres unge soldater i kamp.

Hvordan har du det med våben som privatperson?

- Jeg er jo skuespiller, og jeg tror, at 99 procent af alle skuespillere er pacifister, og den sidste procent er militærnægtere. Men jeg har dog et jagttegn, så jeg er ikke fremmed overfor våben, siger Pilou.

Pilou Asbæk i en dramatisk situation sammen med to af sine soldater i en afghansk landsby.(Foto: Per Arnesen)
Pilou Asbæk i en dramatisk situation sammen med to af sine soldater i en afghansk landsby.(Foto: Per Arnesen)
 

Kaotisk krigscene
Hvordan var det at indspille filmens store krigsscene, hvor dit kompagni ryger i baghold i en afghansk landsby, og du er nødt til at beordre luftstøtte for at redde dine mænd?

- Det var ekstremt kaotisk at forestille sig, at kuglerne fløj omkring hovedet på dig, samtidigt med, at vi på settet havde store eksplosioner. Jeg skulle også bære en såret soldat, der var blevet skudt i halsen, væk fra slagmarken, mens jeg var iført fragmentationsplader på kroppen. Vi optog scenen 17 gange, og sveden haglede af mig. Det var utrolig hårdt.

Pilou Asbæk er i øvrigt lige vendt hjem fra filmfestivalen i Venedig, hvor ’Krigen’ blev modtaget med stående applaus.

- Det var skønt at mærke den opbakning til filmen. Og det bekræftede mig i, at filminstruktøren Tobias Lindholm og jeg har så meget at give hinanden. Jeg er gift med min kone Anna, men arbejdsmæssigt er jeg sgu gift med Tobias, siger Pilou Asbæk, der også spillede hovedrollen i Lindholms to tidligere film, fængselsfilmen ’R’ og ’Kapringen’.

Pilou Asbæk i en rørende scene fra filmen 'Krigen' sammen med sin kone, der spilles af Tuva Novotny.(Foto: Per Arnesen)
Pilou Asbæk i en rørende scene fra filmen 'Krigen' sammen med sin kone, der spilles af Tuva Novotny.(Foto: Per Arnesen)
 

Pilou Asbæk ses her som kompagnichef Claus Michael Pedersen sammen med to af sine soldater i en dramatisk scene fra filmen 'Krigen'.(Foto: Per Arnesen) Filmnyheder - 6. sep. 2015 - kl. 12:43 Eksklusivt TV: Den ubarmhjertige krig  

Fik ros af ægtefæller
Pilou afslører også, at han blev dybt berørt, da filmen ’Krigen’ blev vist ved en screening for en gruppe kvinder, der har haft deres ægtemænd udsendt i Afghanistan.

- Nogle af dem bad os om at stoppe filmen, fordi de bare måtte ud af biografen og trække vejret og græde.

- Jeg sagde undskyld, undskyld, hvorpå en af dem svarede:

- Du skal ikke sige undskyld. Der er aldrig nogen, der har forstået, hvad vi og vores veteran-mænd har været igennem. Og det sætter i nu ord og billeder på. Og i rammer det hele præcist, som det var. Jeg bliver bare meget rørt over det, forklarer Pilou Asbæk og tilføjer, at det selvfølgelig gjorde ham meget stolt af filmen.

Pilou Asbæk i rollen som kompagnichef Claus Michael Pedersen i filmen 'Krigen'.(Foto: Per Arnesen)
Pilou Asbæk i rollen som kompagnichef Claus Michael Pedersen i filmen 'Krigen'.(Foto: Per Arnesen)

Her flyver kuglerne om ørerne på de danske soldater i en kampsituation i film 'Krigen'.(Foto: Per Arnesen)
Her flyver kuglerne om ørerne på de danske soldater i en kampsituation i film 'Krigen'.(Foto: Per Arnesen)
 

Pilou Asbæk har også netop afsløret, at han har fået en rolle i verdens største tv-serie 'Game of Thrones'.(Foto: Tariq Mikkel Khan)
Pilou Asbæk har også netop afsløret, at han har fået en rolle i verdens største tv-serie 'Game of Thrones'.(Foto: Tariq Mikkel Khan)

33-årige Pilou Asbæk er nu på vej med et internationalt gennembrud med sin rolle i Game of Thrones.(Foto: Tariq Mikkel Khan) Filmnyheder - 7. sep. 2015 - kl. 15:34 Pirat Pilou: Det er en drømmerolle

 

1 af 7 Pilou Asbæk i rollen som kompagnichef Claus Michael Pedersen i filmen 'Krigen'.(Foto: Per Arnesen)
2 af 7 Pilou Asbæk i en dramatisk situation sammen med to af sine soldater i en afghansk landsby.(Foto: Per Arnesen)
3 af 7 Her flyver kuglerne om ørerne på de danske soldater i en kampsituation i film 'Krigen'.(Foto: Per Arnesen)
4 af 7 Her ses Martin Tamm Andersen og Christian 'Krølle' Pedersen, der begge har været udsendt til Afghanistan og som også medvirker i filmen 'Krigen'.(Foto: Jakob Jørgensen)
5 af 7 Pilou Asbæk i en rørende scene fra filmen 'Krigen' sammen med sin kone, der spilles af Tuva Novotny.(Foto: Per Arnesen)
6 af 7 Pilou Asbæk har også netop afsløret, at han har fået en rolle i verdens største tv-serie 'Game of Thrones'.(Foto: Tariq Mikkel Khan)
7 af 7 Pilou Asbæk har i en periode under fem år som skuespiller spillet hovedrollen i film eller tv-serier om tre forskellige danske krige - tv-serien ’1864’, Filmen ’9. april’, og nu filmen ’Krigen’: Men nu lover jeg, at jeg ikke vil medvirke i flere krigsfilm. Her ses Pilou Asbæk i en dramatisk scene fra 'Krigen'. (Foto: Tariq Mikkel Khan)