Refns gyser-film udtaget til Cannes

Nicolas Winding Refn skal kæmpe mod nogle af verdens bedste filminstruktører

Nicolas Winding Refn med sin blodige hovedrolleskuespiller Elle Fanning. (Foto: Gunther Campine)
Nicolas Winding Refn med sin blodige hovedrolleskuespiller Elle Fanning. (Foto: Gunther Campine)

Der var spænding til det sidste, da filmledelsen for filmfestivalen i Cannes her til formiddag holdt pressemøde. Den danske filminstruktør Nicolas Winding Refn blev nemlig læst op som den sidste deltager i den fornemme hovedkonkurrence ved verdens største filmfestival.

Filmen, der  heddder 'The Neon Demon', tager udgangspunkt i den håbefulde model Jesse. Hun rejser til Los Angeles, hvor hun møder en gruppe kvinder, som tager alle midler i brug i kampen om skønhed. I hovedrollen ses Elle Fanning, der bliver udsat for alskens ugerninger i horror-filmen.

Den 17-årige Fanning medvirkede i sin første film, inden hun var fyldt tre år, da hun skulle spille en yngre udgave af sin storesøster, Dakota Fanning, i filmen 'I Am Sam'.

På rollelisten kan også skuespillere som Keanu Reeves og Christina Hendricks findes.

'The Neon Demon' er Refns efterfølger til filmen 'Only God Forgives', der havde premiere ved Cannes-festivalen i 2013. I 2011 fik Refn også prisen som bedste instruktør i Cannes for sin film 'Drive'.

Nicolas Winding Refn skal kæmpe mod nogle af verdens bedste filminstruktører. Her til formiddag blev der nemlig også udvalgt film af blandt andre Pedro Almodovar, Jeff Nichols, Sean Penn, Ken Loach og Jim Jarmusch.

Og filmfestivalen i Cannes vil selvfølgelig få besøg af nogle af verdens største stjerner, heriblandt George Clooney, Russell Crowe, Charlize Theron og Kristen Stewart.

Sådan så det ud, da Refn i 2011 blev kysset af sin hovedrolleindehaver Ryan Gosling, da han netop havde vundet prisen som bedste instruktør i Cannes. (Foto:
Sådan så det ud, da Refn i 2011 blev kysset af sin hovedrolleindehaver Ryan Gosling, da han netop havde vundet prisen som bedste instruktør i Cannes. (Foto:
 

1 af 2 Sådan så det ud, da Refn i 2011 blev kysset af sin hovedrolleindehaver Ryan Gosling, da han netop havde vundet prisen som bedste instruktør i Cannes. (Foto:
2 af 2 Nicolas Winding Refn med sin blodige hovedrolleskuespiller Elle Fanning. (Foto: Gunther Campine)
6 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere