Rørende video: Filmstjerne overrasker handicappet dreng

Syv-årig dreng blev født uden den ene arm, men får nu hjælp af selveste Iron Man i skikkelse af Robert Downey Jr.

Se den rørende overraskelse her.

En ung fan fik en oplevelse for livet, da han forleden fik lov til at tilbringe en hel eftermiddag i selskab med en vaskeægte superhelt.

Syv-årige Alex Mead blev født med en underudviklet højre arm. I en ny video ser man hvordan den lille amerikanske dreng intetanende bliver ført ind på et hotelværelse, hvor filmstjernen Robert Downey Jr. venter.

Se også: Iron Man topper listen over bedst betalte

Downey Jr. optræder ikke som sig selv, men er trådt i karakter i rollen som Tony Stark, superhelten Iron Mans alter ego. Den noget paffe knægt får herefter en helt speciel gave af den verdensberømte filmstjerne. Nemlig en bionisk arm - udviklet af Microsoft-projektet Limbitless Solutions.

Det er en studerende ved navn Albert Manero, der bygger og donerer lavpris versioner af 3D-formede mekaniske legemsdele, der kan erstatte en manglende kropsdel, til børn i hele verden.

Se også: USAs militær på vej med test af 'Iron Man'-dragter

'Jeg havde det udsøgt privilegium at forære en spritny bionisk Iron Man arm til Alex, den mest elegante syv-årige jeg nogensinde har mødt', skrev Robert Downey Jr. på sin Facebook-profil efter mødet.

Se den rørende video øverst i denne artikel.

 

18 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!