Salget af bio-billetter eksploderer: Biograferne skovler penge ind

Nye tal viser, at der blev solgt 16 procent flere bio-billetter sidste år i forhold til 2014 - stigningen kan i den grad ses på biografernes bundlinje

'Klovn Forever' var den mest sete danske film i 2015. (Foto: Per Arnesen)
'Klovn Forever' var den mest sete danske film i 2015. (Foto: Per Arnesen)

Det bliver sværere og sværere at tjene penge på musik og film på grund af ændrede forbrugsvaner og pirateri, lyder klagesangen ofte fra underholdningsbranchen.

Men især filmbranchen har vist ikke de store problemer for tiden - i hvert fald ikke her i Danmark, hvor nye tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af solgte biografbilletter eksploderede med en stigning på ikke mindre end 16 procent fra 2014 til 2015.

I 2014 blev der solgt 11,9 millioner billetter til film i mørket, mens tallet sidste år var steget til hele 13,8 millioner. Det er det højeste antal solgte billetter siden 2009.

- 2015 bød på en helt unik repertoire-sammensætning, hvor de danske film fik kamp til stregen af store amerikanske blockbusters. Niveauet er simpelthen steget for både de amerikanske og de danske film, siger formand for Danske Biografer, Kim Pedersen.

Zoomer man ind på billetsalget til danske film, var stigningen også her imponerende. Sidste år blev der solgt 4,1 millioner billetter til danske film, hvilket svarer til en stigning på 26 procent i forhold til 2014.

- Tidligere har vi oplevet, at fem-seks-syv danske film klarer sig godt i løbet af et år. Sidste år klarede dansk film sig godt over en bred kam med ti danske film, der solgte over 200.000 billetter. Det er aldrig sket før, siger Kim Pedersen.

Det ligner muligvis nok at Fares Fares og Nikolaj Lie Kaas står foran en dansk raps-mark, men i virkeligheden er marken tysk. (Foto: Henrik Ohsten/Nordisk Film) Kendte Mystisk! Derfor er dansk hitfilm optaget i Tyskland

Den film, som flest danskere købte bio-billet til i 2015, var 'Spectre', hvor James Bond endnu engang er oppe mod en håndfuld grumme skurke. (Foto: SF Film)
Den film, som flest danskere købte bio-billet til i 2015, var 'Spectre', hvor James Bond endnu engang er oppe mod en håndfuld grumme skurke. (Foto: SF Film)

Den danske lyst til at se film i biografernes fløjlsrøde sæder afspejles ikke overraskende på biografernes bundlinjer.

Tidligere på ugen meldte mediekoncernen Egmont, der ejer Danmarks største biografkæde, Nordisk Film Biografer, ud, at de i 2015 satte rekord med en omsætning på 11,8 milliarder kroner. På bundlinjen gav det et overskud på 757 millioner kroner.

Se også: Ulrich Thomsen: Derfor er jeg veganer

Ud over at drive biografer udgiver Egmont også magasiner og bøger ligesom koncernen producerer tv. En stor del af omsætningsfremgangen i forhold til 2014 er drevet af de mange besøg i koncernens biografer i både Danmark og Norge.

Lidt klagesang var der dog stadig plads til.

-  Vores kerneforretninger - film, tv, magasiner og bøger - er sunde, men bliver udfordret af nye forbrugsmønstre, stigende rettighedspriser og hård global digital konkurrence, sagde administrerende direktør Steffen Kragh til Ritzau i forbindelse med offentliggørelsen af regnskabet.

Se også: Dansker får storrolle i vikinge-serie

Den anden mest sete film i de danske biografer i 2015 var 'Star Wars: The Force Awakens'. (Foto: Disney)
Den anden mest sete film i de danske biografer i 2015 var 'Star Wars: The Force Awakens'. (Foto: Disney)

Også en af Danmarks andre store spillere på biograf-markedet, Cinemaxx, har mærket den stigende interesse for film, popcorn og store colaer.

Fra den 1. december 2014 til 30. november 2015 omsatte selskabet med biografer i København, Aarhus, Aalborg og Odense for 33 millioner kroner mod 19 millioner kroner året før. Af regnskabsmæssige grunde er de 19 millioner kroner dog kun omsætningen for 11 måneder.

På bundlinjen resulterede omsætningen i et overskud på 26 millioner kroner i forhold til 17 millioner kroner året før (11 måneder).

Om kort tid vil danske Pilou Asbæk være premiereaktuel i en ny episk sværd-og-sandal-film: 'Ben Hur'. (Foto: Polfoto) Filmnyheder - 16. mar. 2016 - kl. 22:49 Første kig: Se Pilou i 'Ben Hur'-trailer

Bio-formand Kim Pedersen er naturligt nok  glad for den ekstra indtjening i de danske biografer.

- Det er fantastisk godt for hele filmbranchen. Biograferne beholder ikke alle pengene, men betaler en stor andel til filmenes producenter, som i øjeblikket står over for økonomiske udfordringer på grund af de nye digitale tjenester, der ikke dækker indtægtstabet fra dvd-salg. Så det falder på et tørt sted og er med til at give producenterne mulighed for at fastholde den volumen, kvalitet og diversitet, som publikum er blevet vant til.

Kim Pedersen mener dog ikke, at filmbranchens hellige gral nu er vel forvaret, da billetsalget kan svinge kraftigt i forhold til, hvilke film der er på programmet.

- I de to første måneder af i år ligger vi på niveau med samme måneder 2015. Men der er så mange ubekendte, at man ikke kan være sikker på, at det fortsætter. Hver film har sit liv, og de danske biografer viser hvert år op til 250 forskellige film. Men mit umiddelbare gæt er, at 2016 også bliver et godt år.

Blandt de amerikanske premierefilme her i 2016 er blandt andre 'Star Wars: Rogue One', 'Batman v Superman - Dawn of Justice' og 'Junglebogen', mens der fra dansk side blandt andet venter 'Klassefesten 3 - Dåben', '3 ting' og 'Dræberne fra Nibe'.

'Kollektivet' og 'Flaskepost fra P' har allerede haft premiere.

Kendte Nørdernes filmguide - 2016 bliver super!

11 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere