Se de ting, der blev klippet ud af Klovn-filmen

Det er ikke alle optagelser, der kommer med i en film - her kan du se klip af adskillige situationer, der blev klippet ud af filmen 'Klovn Forever'

Se et fra fraklippene fra Klovn-filmen her

Under filmfestivalen i Cannes i maj måned blev Ekstra Bladet præsenteret for et klip fra filmen 'Klovn Forever', hvor Frank Hvam går en lang tur med en barnevogn. Han tror selv, at hans lille baby-søn ligger i barnevognen. Men da han vender tilbage til Frank og Mias hus, står Mia i døren med den lille baby i favnen og skælder Frank ud,  fordi han er gået en tur med en tom barnevogn.

Casper Christensen præsenterede i Cannes klippet som værende en del af den kommende Klovn Forever:

- Det er en rigtig sjov scene, men det er langt fra det sjoveste i filmen, forsikrede Casper Christensen dengang på pressemødet i Cannes.

Filmnyheder - 16. maj. 2015 - kl. 13:25 Verdenspremiere: Se hyle-morsom scene fra Klovn 2

Overrasket over, at scenen var klippet ud
Men da Ekstra Bladet for nylig så filmen første gang, var det sjove klip, hvor Frank bliver skældt ud for at køre med en tom barnevogn,  slet ikke med i filmen.

Skuespilleren Mia Lyhne var også overrasket over, at scenen var klippet ud.

- Da jeg så filmen første gang, tænkte jeg: Gud, hvor er den sjove barnevogns-scene henne. Men sådan er det jo altid. Man optager ofte meget mere, end der kommer med i filmen.

Ekstra Bladet kontaktede Klovn-instruktøren Mikkel Nørgaard for at høre, hvorfor netop den sjove barnevogns-scene er klippet ud af filmen. 

- Der er virkelig mange overvejelser, når man skal klippe en film. Først og fremmest handler det om filmens samlede længde og den  historie, som man gerne vil fortælle. Og så bliver man nogle gange nødt til at træffe nogle hårde valg i klipningen.

Se den sjove scene med barnevognen her

Frank Hvam får skæld ud af Mia, fordi han er gået en lang tur med en tom barnevogn.(Foto: Frame/Ekstra Bladet)
Frank Hvam får skæld ud af Mia, fordi han er gået en lang tur med en tom barnevogn.(Foto: Frame/Ekstra Bladet)

Tre klip med glemsomhed
- I barnevogns-klippet bliver der sat fokus på Franks glemsomhed og uopmærksomhed i forhold til hans lille baby-søn. Men disse karaktertræk bliver også vist i to andre scener i filmen, nemlig fra svømmehallen, hvor Frank ikke griber sin baby i vandet og fra en scene, hvor han kører bil, mens hans baby-søn ligger i en lift oven på bilens tag.

- Og i og med, at det mere eller mindre er den samme historie, der bliver fortalt i alle de tre klip, valgte vil at klippe barnevogns-scenen ned. Ellers ville der være tale om en slags overkill.

Men hvordan har du det med, at I under filmfestivalen i Cannes præsenterede barnevogns-klippet som en del af den kommende 'Klovn Forever', når det endte med at blive klippet ud?

Casper Christensen fortæller her Ekstra Bladet,  hvordan det var at vise sit erigerede lem frem i den nye film 'Klovn Forever', mens Frank Hvam har svært ved at holde masken.(Foto: Ekstra Bladet) Filmnyheder - 22. sep. 2015 - kl. 06:47 Den ægte vare: Casper Christensen præsenterer kæmpe erektion

-  Det er selvfølgelig noget, som vi tænker over. Men film er en stor proces, der hele tiden forandrer sig. Og i sidste ende træffer vi de valg, som, vi synes, er de rigtige for filmen, og det betyder selvfølgelig, at mange ting bliver klippet fra, siger Mikkel Nørgaard og understreger:

- Man skal altså også lige huske på, at vores første gennemklip af filmen var fire timer langt. Og det skulle klippes ned til filmens endelig længde på 1 time og 35 minutter. Så sammenlagt er der faktisk klippet 2½ time ud.

Mikkel Nørgaard fortæller også, at man i forbindelse med lanceringen af filmen valgte at lægge en række små klip ud til medierne, som er rigtig sjove, men som der ikke blev plads til i filmen.

- På den måde fik  folk nogle sjove klip, der gjorde opmærksom på, at Klovn-universet er tilbage, og vi kan samtidigt nu i biograferne præsentere en film, der står meget mere rent.

Udover barnevogns-klippet, kan Ekstra Bladet også her præsentere to andre fraklip fra Klovn Forever.

Jason Reed gik som 17-årig i klasse med Casper Christensen, da den unge Casper var på Highschool i Las Vegas i USA i 1985. Her viser han et billede af Casper Christensen frem i 'Den blå bog'.(Foto: Tariq Mikkel Khan) Filmnyheder - 24. sep. 2015 - kl. 15:27 Casper var ikke en score-karl i folkeskolen

Ost og barnelort
Det drejer sig om en scene, hvor Frank Hvam smager på ost i et supermarked samtidigt med, at hans lille baby-søn skider i bukserne.

Du kan se det sjove fraklip her

Frank er her på vej til at smage ost i et supermarked med sin lille søn på maven. Der går dog koks i oste-smageriet, fordi den lille baby-søn samtidigt skider i bukserne. Scenen er klippet ud af filmen.(Foto: frame/Ekstra Bladet)
Frank er her på vej til at smage ost i et supermarked med sin lille søn på maven. Der går dog koks i oste-smageriet, fordi den lille baby-søn samtidigt skider i bukserne. Scenen er klippet ud af filmen.(Foto: frame/Ekstra Bladet)

Og i det andet klip er Frank og Casper på vej til en date med to sorte skønheder i det farlige kvarter South Central i Los Angeles.

Her taler de om, der er utrolig mange sorte mennesker i kvarteret, og at de garanteret er de eneste hvide. Og da de endelig kommer til adressen, spørger de nogle unge sorte mænd om vej.

Men Frank og Casper føler sig lynhurtigt truet og kører hurtigt væk fra stedet. Se klippet over artiklen.

Ekstra Bladet kan derudover pege på, at der også er klippet en scene ud, hvor Mia Lyhne står og bager julekager med sin fem-årige datter Fie.

Mia Lyhne poserer her for Ekstra Bladets fotograf.(Foto: Anthon Unger) Filmnyheder - 23. sep. 2015 - kl. 06:58 Mia Lyhne: Folk kalder mig Franks dame

Franks nørdede ven fra gymnasiet
Og endelig er der klippet en scene ud, hvor Frank er sammen med en af sine gamle venner fra gymnasietiden. En ven, der er både sød, venlig og nørdet og som også falder i Mias smag.

- Det var en karakter, der blev skrevet ind i historien for at virke som en kontrast til Casper Christensen. Jeg er faktisk lidt ærgerlig over, at scenen blev klippet ud. Men set i det store billede, blev det en karakter for meget, som vi ikke rigtigt havde plads til, siger Mikkel Nørgaard fra sin mobiltelefon på vej til Kastrup Lufthavn.

På vej til Hollywood
I dag fløj den succesfulde instruktør nemlig til Los Angeles med hele sine familie.

- Vi skal nu bo i en længere periode i Los Angeles, hvor jeg er i gang med flere filmprojekter, siger Mikkel Nørgaard og tilføjer:

- Efter de sidste års hårde arbejde med afdeling Q-filmene og Klovn-filmene har jeg haft lyst til, at der skulle ske noget nyt. Og nu vil jeg prøve at inspirere mig selv ved at være et helt andet sted. Men nu må vi se, hvor det hele bærer hen.

Venner for altid. Casper Christensen og Frank Hvam.(Foto: Ekstra Bladet) Filmnyheder - 25. sep. 2015 - kl. 11:26 De sover i hvert sit soveværelse

Casper og Frank taler her om deres frygt for at køre ind i et farligt kvarter i Los Angeles, hvor der hovedsageligt bor sorte amerikanere. Scenen blev klippet ud af filmen.(Foto: Per Arnesen)
Casper og Frank taler her om deres frygt for at køre ind i et farligt kvarter i Los Angeles, hvor der hovedsageligt bor sorte amerikanere. Scenen blev klippet ud af filmen.(Foto: Per Arnesen)
 

1 af 3 Frank er her på vej til at smage ost i et supermarked med sin lille søn på maven. Der går dog koks i oste-smageriet, fordi den lille baby-søn samtidigt skider i bukserne. Scenen er klippet ud af filmen.(Foto: frame/Ekstra Bladet)
2 af 3 Frank Hvam får skæld ud af Mia, fordi han er gået en lang tur med en tom barnevogn.(Foto: Frame/Ekstra Bladet)
3 af 3 Casper og Frank taler her om deres frygt for at køre ind i et farligt kvarter i Los Angeles, hvor der hovedsageligt bor sorte amerikanere. Scenen blev klippet ud af filmen.(Foto: Per Arnesen)
41 kommentarer
Vis kommentarer