Se Vild med Dans-finalist nøgen

I traileren til filmen 'Steppeulven' er Vild med Dans-finalisten Johannes Nymark i seng med 1864-stjernen Marie Tourell Søderberg

Den nye trailer til Ole Christian Madsens kommende film 'Steppeulven' om den legendariske forsanger Eik Skaløe fra bandet 'Steppeulvene' er blevet uhyggelig aktuel på en lidt spøjs måde, selv om filmen først har premiere den 19. februar 2015.

Midt i i traileren er der nemlig en munter scene fra et hotelværelse i Paris, hvor Vild med Dans-finalisten Johannes Nymark i rollen som Henrik ligger nøgen i en seng, efter at han netop har dyrket sex med 1864-stjernen Marie Tourell Søderberg, der i filmen 'Steppeulven' spiller Eik Skaløes store kærlighed Iben Nagel-Rasmussen.

Joachim Fjelstrup som Eik Skaløe og Marie Tourell Søderberg som Iben Nagel Rasmussen i en scene fra filmen. (PR Foto) Film - 13. aug. 2014 - kl. 15:01 Eksklusivt: Se klip fra den nye film om Eik Skaløe

Parret bliver overrasket af Eik Skaløe(Joachim Fjelstrup), der med en fejekost begynder at slå løs på den nøgne Henrik, så han desperat må flygte nøgen ud på hotelgangen. Eik Skaløe og Iben Nagel-Rasmussen var ellers tilhængere af fri kærlighed. Men selvfølgelig kan det være hårdt at finde sin kæreste i seng med en flot fyr som Johannes Nymark.

Johannes Nymark er aktuel i finalen i Vild med Dans på søndag, mens Marie Tourell Søderberg på søndag er aktuel i hovedrollen som Inge i det 8. og sidste afsnit af Ole Bornedals tv-serie '1864'.

Bortset fra den lidt spøjse aktualitet er der vaskeægte hippie-stemning i den nye trailer til 'Steppeulven', hvor man ved hjælp af musikken ryger direkte tilbage til de glade 60' ere. Og det er et herligt tilbageblik, der krydrer sanserne.

(artiklen fortsætter under billedet)

Marie Tourell Søderberg og Joachim Fjelstrup ses i rollerne som Iben Nagel-Rasmussen og Eik Skaløe.(Foto: SF Film)
Marie Tourell Søderberg og Joachim Fjelstrup ses i rollerne som Iben Nagel-Rasmussen og Eik Skaløe.(Foto: SF Film)
 

Guitaren er min skrivemaskine
Bare lyt her til Aik Skaløes ord i filmen:

- Jeg besluttede mig for at tage til Paris for lede efter den forfatter jeg var. Og finde en måde at udtrykke de 10.000 ord, der rumsterede i mit hoved, siger Eik og rejser videre på sin dannelsesrejse til både Marokko, Algeriet og Libyen.

Efter rejsen siger han:

- Jeg har faktisk tænkt mig at lave en plade. Den elektriske guitar er vores tids skrivemaskine, og LP-pladen er vores tids roman.

Og så gik der ikke lang tid,, før bandet 'Steppeulvene' blev skabt og udgav deres berømte plade HIP.

(artiklen fortsætter under billedet)

Steppeulvene taler med pressen i en af filmens scener. (Foto: SF Film)
Steppeulvene taler med pressen i en af filmens scener. (Foto: SF Film)
 

Stormende forelskelse
I en pressemeddelelse fra Nimbus Film lyder det også om filmen:

'Steppeulven er historien om Eik Skaløe, forsangeren i det legendariske rockband Steppeulvene, som i 60’erne fik kultstatus blandt Danmarks unge. Det er historien om Eik Skaløes stormende forelskelse i Iben Nagel-Rasmussen, der fik fatale konsekvenser i en tid hvor oprøret, stofferne, festerne, frisættelsen og ønsket om at forandre verden drev ungdommen. En historie om en ung mand, der levede livet kort og intenst, men som fik en mytisk betydning for kommende generationer.'

I filmen har Ole Christian Madsen samlet et forførende hold af nye, danske skuespillere. I rollen som Eik Skaløe ses det debuterende stortalent, 27 årige Joachim Fjelstrup. I rollen som hans livs kærlighed Iben ses Marie Tourell Søderberg. Derudover medvirker navne som Johannes Nymark og Christian Gade Bjerrum samt etablerede skuespillere som Thure Lindhardt, Anette Støvelbæk og svenske Ola Rapace.

 

1 af 2 Steppeulvene taler med pressen i en af filmens scener. (Foto: SF Film)
2 af 2 Marie Tourell Søderberg og Joachim Fjelstrup ses i rollerne som Iben Nagel-Rasmussen og Eik Skaløe.(Foto: SF Film)
Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Anders Borup Sørensen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen