Skandinaviske film-chefer i værtshusslagsmål i Cannes

En svensk og en norsk filmchef røg i totterne på hinanden under stor fuldskab

Det var her på Hotel JW Marriott, at de to filmchefer røg i totterne på hinanden. (Foto: Polfoto)
Det var her på Hotel JW Marriott, at de to filmchefer røg i totterne på hinanden. (Foto: Polfoto)

CANNES(Ekstra Bladet): Når sprutten går ind, går forstanden ud. Det er et meget passende ordsprog for to skandinaviske filmchefer, der røg i voldsomt værtshusslagsmål under filmfestivalen her i Cannes. Det drejer sig om en norsk filmproducent samt en svensk branche-kollega. Det skriver den svenske avis Aftonbladet.

Slagsmålet fandt sted for nogle dage siden under et cocktail-party i barområdet på det fashionable hotel JW Marriott, hvor begge de involverede filmchefer havde fået sprut indenbords, så hatten passede.

Normalt optræder Victoria Silvstedt lidt mere afklædt, men i går viste hun sin smukke blå kjole frem i Cannes - dog med en stor udskæring. (Foto: Polfoto) Filmnyheder - 18. maj. 2016 - kl. 16:54 Svensk supermodel viser gigantisk udskæring

Fik sine briller smadret
I Aftonbladet fortæller øjenvidner til slagsmålet, at det var den svenske filmchef, der slog den norske filmproducent i gulvet, så hans briller blev smadret.

- Der var tale om et slagsmål i fuldskab. Den svenske chef følte sig provokeret og slog derefter på sin norske kollega, siger en af filmchefernes kollegaer til Aftonbladet.

Se også: Rablende skør nøgen-scene i tysk succes-film

Flere af filmene ved festivalen i Cannes er ret voldsomme, men det hører til sjældenhederne, at filmfolkene her i Cannes også tyer til vold.

Protest: Julia Roberts går her op af den røde løber kun i bare tæer. (Foto: Polfoto) Filmnyheder - 17. maj. 2016 - kl. 17:50 Se verdensstjernes bare protest på den røde løber

9 kommentarer
Vis kommentarer