Skønheden og Udyret er tilbage: Smukke Emma Watson synger og danser åbningsscenen

Til marts får spillefilmen Skønheden og Udyret premiere. Emma Watson, der er kendt for sin rolle som Hermione i Harry Potter-serien, spiller den smukke Belle.

Minderne bliver vækket til live, når Skønheden og Udyret får premiere i midten af marts. Denne gang er det dog ikke en tegnet figur, som pigerne ønsker at være, og drengene håber at få. Derimod er det den 26-årige Emma Watson, som skal spille hovedrollen, Belle. Dermed lever skuespilleren helt op til karakterens navn, som betyder smuk på fransk.

For tre måneder siden udgav Disney traileren for den kommende film, og nu har de givet de længselsfulde fans endnu mere at savle over. Nemlig åbningscenen, hvor Emma Watson danser og synger sig lystigt igennem den lille landsbys gader.

Kevin Kline, der er mest kendt for sin rolle i Wild Wild West, spiller Maurice, far til Belle. Foto: Moviestore/REX
Kevin Kline, der er mest kendt for sin rolle i Wild Wild West, spiller Maurice, far til Belle. Foto: Moviestore/REX

Emma Watson er bestemt ikke den eneste karakter, som man skal glæde sig til at opleve i genindspilningen af den originale klassiker, som ud fra åbningsscenen og traileren virker til at være tro mod tegnefilmen.

Ewan McGregor, der smeltede mange kvinders hjerter i musicalen Moulin Rouge, skal nemlig spille den folkekære lysestage, Lumiere. Derfor kan vi glæde os til at høre genhøre nummeret, Vær hvor gæst.

Karakteren Gaston, som alle elskede at hade, bliver spillet af Luke Evans, der er mest kendt for sin optræden i Hobitten-sagaen.

Fortællingen om Belle og Udyret handler om en forhekset prins, der tager den unge Belle til fange, hvorefter en smuk fortælling udvikler sig. Filmen får dansk premiere 16. marts.

Belles ikoniske gule kjole bliver genskabt i flotte rammer i den nye spillefilm. Foto: insight media/All Over Press
Belles ikoniske gule kjole bliver genskabt i flotte rammer i den nye spillefilm. Foto: insight media/All Over Press

1 kommentar
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere