Star Wars guld værd for Disney

Walt Disney blev i første kvartal af det forskudte regnskabsår hjulpet godt på vej af den nye Star Wars-film

Daisy Ridley og Harrison Ford er på rollelisten i hitfilmen 'Star Wars: The Force Awakens'. (Foto: AP)
Daisy Ridley og Harrison Ford er på rollelisten i hitfilmen 'Star Wars: The Force Awakens'. (Foto: AP)

Selskabet bag Star Wars, Walt Disney, er kommet forrygende ud af det seneste kvartal med en rekordhøj indtjening.

Det oplyser Disney i sit regnskab tirsdag aften ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Disney omsatte i første kvartal af det forskudte regnskabsår for svimlende 15,24 milliarder dollar, svarende til cirka 101 milliarder kroner.

Se også: Disney-rekord tyder på stor Lego-fremgang

Det er knap to milliarder dollar mere end samme periode sidste år.

Det gode resultat skal i høj grad tilskrives filmen 'Star Wars: The Force Awakens', der blev en kommerciel kæmpesucces verden over, lyder det fra Disneys administrerende direktør og bestyrelsesformand, Bob Iger.

- Ført an af den fænomenale succes med 'Star Wars' leverede vi den højeste indtjening på et kvartal i selskabets historie. Vi er meget tilfredse med vores resultater, siger han i regnskabet.

Se også: Noooooo! 'Star Wars'-film voldsomt forsinket

'Star Wars: The Force Awakens' nåede ifølge Variety forleden en indtjening på over to milliarder dollar verden over.

To milliarder-mærket er bemærkelsesværdigt, fordi Star Wars så lander i kategori med filmene 'Titantic' og 'Avatar' i kampen om at være de mest indtjenende film i verden målt på billetsalg.

Se også: Star Wars rammer snart to milliarder-mærket

På førstepladsen blandt de meste indtjenende film er James Camerons 'Avatar' med cirka 2,8 milliarder dollar, mens "Titanic" af samme instruktør lander på en andenplads med cirka 2,2 milliarder dollar.

Disney-koncernen opkøbte filmmanden George Lucas' berømte filmstudie tilbage i 2012 for omkring 4 milliarder dollar.

De nye afsnit af 'X-Files' kan ses fra i aften på dansk tv. Kendte Sandheden er derude: Det vidste du ikke om 'X-Files'

6 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere