Star Wars slår rekord: Hurtigste film til at omsætte for en milliard dollars

'Star Wars: The Force Awakenes' når milepæl på rekordfart

Star Wars - The Force Awakenes har sat flere rekorder siden premieren 17. december. Nu har Harrison Ford og co. også nappet titlen 'hurtigste film til at indbringe 1 mia. dollars'. (Video: AP)

Det går hurtigt, når Luke Skywalker svinger lyssværdet.

Og det er ikke kun tempoet på filmlærredet, som gør science fiction-filmene til noget særligt.

Også uden for biografsalene er der gang i den. Og filmen har på rekordfart omsat for en milliard dollars.

Det skriver foxnews.

Walt Disney fortæller, at 'The Force Awakenes' passerede det magiske tal søndag, og det har gjort, at missionen er fuldført på blot 12 dage.

Ingen andre film har nogensinde nået at omsætte så meget på så kort tid. Hidtil var rekorden Universal's 'Jurassic World', som i juni brugte 13 dage på det samme.

Og endnu har instruktøren J. J. Abrams Star Wars-film ikke nået sit klimaks, hævder filmselskabet. For filmen har endnu ikke haft premiere på verdens næststørste filmmarked i Kina. Det sker først 9. januar.

Rekorden på en milliard dollars på kortest tid er ifølge foxnews ikke den eneste. 'The Force Awakens' er også den film nogensinde, som har nået at tjene mest hjem i løbet af juledag alene. 49,3 millioner dollars smed filmelskere efter filmen.

Se traileren for filmen her.

Og en tredje rekord - amerikanerne er glade for den slags - blev sat i form af titlen som den bedst indtjenende film i den anden weekend efter premieren. 153,5 millioner dollars tjente den hjem i den periode.

'The Force Awakenes' havde premiere 17. december. Ud over USA slog filmen også rekord i Australien, New Zealand og i en række europæiske lande.

- Du bliver næsten nødt til at skrive alle rekordbøger om af hensyn til denne film, siger analytiker hos Box Office, som følger omsætningen, Paul Dergarabedian til foxnews.

Sådan vurderer Ekstra Bladets filmanmelder den nye film.

12 kommentarer
Vis kommentarer