TV: Pirater lækker nye afsnit af Game of Thrones

Producenten af den store tv-serie Game of Thrones formåede ikke at holde tæt med de eftertragtede episoder

Se nye klip fra den kommende sæson fem af Game of Thrones.

Den længe ventede femte sæson af hitserien Game of Thrones starter i morgen.

På Østre Anlæg i København er spændingen så stor, at over 9400 mennesker har tilmeldt sig CPH PIX's 'Open Air' visning af sæsonpremieren.

Men du behøver hverken at forholde dig til 10.000 andre fans eller vente til i morgen, hvis du gerne vil se, hvad der sker med dragepigen og alle de andre.

Filmnyheder - 11. apr. 2015 - kl. 16:14 TV: Flere klip fra Game of Thrones 5 frigivet - se dem her

Ifølge internetmediet Mashable har internetpirater nemlig allerede lagt de fire første afsnit af den femte sæson på nettet.

Allerede lørdag begyndte de fire afsnit at blive spredt på internettet via forskellige torrent-sider.

De fire afsnit stammer fra en 'screener' som anmeldere har fået. Filerne kommer i 480p, hvilket svarer til standardkvaliteten fra før vi fik HD-kvalitet.

Se også: 'Game of Thrones'-stjerner: Sådan vil vi dø

Hvis du ikke er typen, der downloader tv-serier via ulovlige kanaler, må du vente til i morgen med at komme i gang. Resten kan altså allerede starte 'A Song of Ice and Fire' nu.

Danmark er også repræsenteret i Game of Thrones sæson fem, i form af skuespillerne Nicolai Coster-Waldau og Birgitte Hjort.

Hør Birgitte Hjort fortælle om sin medvirken herunder:

Hør Nicolai Coster Waldau og seriens øvrige hovedpersoner fortælle om sæson fem herunder:

33 kommentarer
Vis kommentarer