Ven til terror-dræbt taler ud om ny dansk terror-film

Den terror-dræbte Finn Nørgaards bedste ven Jesper Lynghus mener, at der skal være kunstnerisk frihed til at lave en film om terror-angrebet i København

Jesper Lynghus var gennem 30 år ven og fast samarbejdspartner med den dræbte Finn Nørgaard, der blev skudt af Omar El-Hussein udenfor kulturhuset ’Krudttønden’ den 14. februar.

- Kunsten skal være fri. Men det er da klart, at når man kender folk, så kender man en anden virkelighed, end den der bliver vist i film, bøger og medier. Men jeg kunne aldrig drømme om at sige, at noget kunst skal være forbudt.

Her ses Omar Abdel Hamid El-Hussein. De to første billeder er taget på tidspunkterne for terrorangrebene, hvor man kan se, at han har skiftet tøj undervejs. Det tredje er taget ved en tidligere lejlighed. Fotos: Politiet 112 - 19. feb. 2015 - kl. 10:37 Klar til kamp: Han angreb iført skudsikker vest

- Filminstruktøren Manyar Parwani har udtrykt at filmens fokus bliver på Omars vej til radikalisering. Hvad synes du om den synsvinkel i den kommende film?

- Lige præcis det punkt er det vigtigste at sætte fokus på. Det er jo netop der, at vi skal finde en forklaring på, hvad der kan få unge mænd til at rende rundt og gære i deres eget had så længe, at de kan finde på at udføre så vanvittig en handling, siger Jesper Lynghus og tilføjer, at resten af samfundet også vil gøre sig selv en tjeneste ved at sætte fokus på Omars vej til radikalisering.

Se også: Terror-dræbte Finn bisættes tirsdag: Tag ikke blomster med

Jeg får aldrig Finn tilbage
Umiddelbart efter, at Finn Nørgaard blev dræbt, stiftede Jesper Lynghus ’Finn Nørgaard Foreningen’, som har til formål at hjælpe børn og unge med problemer. Dengang sagde Jesper Lynghus om sin netop afdøde bedste ven:

- Jeg får aldrig Finn tilbage, men jeg kan hjælpe med at fortsætte hans arbejde. Det kan vi alle. Finn blev født og voksede op blandt de hårdeste rødder på Nørrebro og i Gladsaxe, men fandt en vej ud. Som filmmand vendte han tilbage til de utilpassede unge og beskrev deres historier, med kærlighed og respekt.

Se også: Terror i København: Sigtede skal blive i fængsel

Udover terror-mordet på Finn Nørgaard ved 'Krudttønden' dræbte Omar El-Hussein også i løbet af den 14. og 15. februar i år den jødiske mand Dan Uzan, der blev dræbt med skud foran synagogen i indre by i København samt  sårede seks betjente, før han selv blev skudt af politiet i Nordvest-kvarteret i København.

Finn Nørgaard. (PR-foto) 112 - 15. feb. 2015 - kl. 16:39 Mindeord om Finn Nørgaard

Sådan så Ekstra Bladet blandt andet ud i forbindelse med terror-mordene på Finn Nørgaard og Dan Uzan.(Foto: Faxemile)
Sådan så Ekstra Bladet blandt andet ud i forbindelse med terror-mordene på Finn Nørgaard og Dan Uzan.(Foto: Faxemile)
 

1 af 2 Sådan så Ekstra Bladet blandt andet ud i forbindelse med terror-mordene på Finn Nørgaard og Dan Uzan.(Foto: Faxemile)
2 af 2 
15 kommentarer
Vis kommentarer