Viggo Mortensen i spil til stor filmpris

Skuespilleren har fået en ny chance for at blive hædret med en pris for sin præstation i 'Captain Fantastic'

Viggo Mortensen snupper endnu en fornem nominering.
Viggo Mortensen snupper endnu en fornem nominering.

Den dansk/amerikanske skuespiller Viggo Mortensen er blandt de nominerede til den prestigefyldte britiske filmpris Bafta i kategorien som bedste mandlige skuespiller.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Skuespilleren er nomineret for sin rolle i den amerikanske film 'Captain Fantastic'. Her spiller han en alenefar, der har valgt at flytte ud i et hus i skoven for at slippe væk fra det kapitalistiske system i USA.

Isoleret fra resten af samfundet underviser han her sine børn i at tænke selvstændigt og være kritiske over for blandt andet kapitalismen.

For at få Bafta-prisen skal Viggo Mortensen vinde over et stærkt felt. Blandt andet er Ryan Gosling og Casey Affleck at finde i kategorien.

Begge skuespillere vandt en pris ved årets Golden Globe, hvor også Viggo Mortensen var nomineret.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere