Vinterbergs kollektiv på første klasse

Thomas Vinterberg har sin kone Helene Ringgaard i en bærende rolle i sin film 'Kollektivet', der er inspireret af hans opvækst i et akademiker-kollektiv i Hellerup

Sådan ser det ud ved første husmøde i Thomas Vinterbergs kommende film 'Kollektivet'. På billedet ses blandt andre Thomas Vinterberg, Ulrich Thomsen, Lars Ranthe og Fares Fares.(Foto: Josef Persson)
Sådan ser det ud ved første husmøde i Thomas Vinterbergs kommende film 'Kollektivet'. På billedet ses blandt andre Thomas Vinterberg, Ulrich Thomsen, Lars Ranthe og Fares Fares.(Foto: Josef Persson)

- Skal vi ikke tage en 'hvordan har jeg det-runde', siger Trine Dyrholm i rollen som Anna i en scene fra det allerførste husmøde i Thomas Vinterbergs film ’Kollektivet’, så beboerne i det nystiftede kollektiv kan føle og mærke hinandens positive vibrationer.

Den gode stemning bliver dog hurtigt afbrudt, da Lars Ranthes karakter Ole kalder beboeren Allon(Fares Fares) luddoven og arbejdsløs og skælder ham ud, fordi han ikke har betalt husleje. Og så bryder den følsomme Allon ud i gråd.

Den pinlige situation bliver dog mindsket, da Ulrich Thomsens karakter Erik pragmatisk foreslår, at alle beboere i kollektivet skal betale husleje i forhold til deres indkomst.

Vi befinder os i Trollhättan i Sverige under optagelserne til Thomas Vinterbergs kommende film 'Kollektivet', der er inspireret af hans egen opvækst i 1970’ erne i et akademiker-kollektiv i Hellerup.

Se også: Assad flytter i kollektiv

Se også: Komiker putter tiger-balsam i øjet for at græde

(artiklen fortsætter under billedet)

Thomas Vinterberg er her i gang med at instruere Magnus Millang og Fares Fares foran det luksuriøse kollektiv i Hellerup.(Foto: Henrik Petit)
Thomas Vinterberg er her i gang med at instruere Magnus Millang og Fares Fares foran det luksuriøse kollektiv i Hellerup.(Foto: Henrik Petit)
 

Vinterberg: Jeg bestemmer
- Når jeg under optagelserne filmer ægteskabs-dramaer og husmøder i kollektivet, kan jeg mærke, at det er noget meget personligt. Men det er nogle andre mennesker, der hedder noget andet og har deres egne problemer.

I filmens univers får Erik, der i filmen er gift med Anna(Trine Dyrholm), sig en yngre elskerinde ved navn Emma, der flytter ind i kollektivet. Hun bliver i øvrigt spillet af den 45-årige Thomas Vinterbergs egen kone, den 27-årige Helene Reingaard Neumann.

Men for at filmindspilningerne ikke skal gå ud over parforholdet, har Vintberg og hans kone lavet klare regler.

- Vi har lavet en klar aftale. Fra den dag vi gik i gang, var det et arbejdsfællesskab fra klokken det til det. Underforstået, at der er det mig, der bestemmer under filmoptagelserne, siger Thomas Vinterberg med et smil.

Se også: Thomas Vinterberg til konen: Jeg bestemmer

(artiklen fortsætter under billedet)

Vinterberg udfordring: Han skal instruere sin kone Helene Reingaard til at være Ulrich Thomsens unge elskerinde.(Foto: Henrik Petit)
Vinterberg udfordring: Han skal instruere sin kone Helene Reingaard til at være Ulrich Thomsens unge elskerinde.(Foto: Henrik Petit)
 

Begge Thomas Vinterbergs forældre Søren Vinterberg og Ingerlise Vinterberg har læst og set Thomas Vinterbergs teaterversion af ’Kollektivet’ på et teater i Wien i Østrig.

- De blev meget rørte over historien. Det er jo et ekko af deres egen fortid. For mig selv er det en stor kærlighedserklæring til den tid. Men det er også et drama om nogle mennesker, der vokser fra hinanden samt en beskrivelse af den smerte, som man oplever, når det sker, siger Thomas Vinterberg.

Forældrene blev skilt i kollektivet
- Vil du beskrive dig selv som et traumatiseret kollektivbarn?

- Nej. På ingen måde. Jeg var mere traumatiseret, da jeg skulle forlade kollektivet. Det var jo faktisk sådan, at da mine forældre blev skilt og senere flyttede fra kollektivet, så spurgte de mig, da jeg dengang var 17 år, om jeg ville med. Men det ville jeg ikke. Jeg blev boende i kollektivet alene uden mine forældre, siger Thomas Vinterberg, der boede i kollektivet i Hellerup i fjorten år.

- Har du lært noget fra din tid i kollektiv?

- Jeg har altid siden den tid været tiltrukket af det der med fælleskaber. Jeg betragter et kollektiv som et socialt eksperiment, der også er ekstremt farligt og selvmords-agtigt på lige fod med dogme-bevægelsen, der også også var en gruppe af tosser, der kastede sig ud over en klippe og forsøgte noget sammen. Filmbyen er også et kollektiv, og et filmhold i sig selv er også et kollektiv.

(artiklen fortsætter under billedet)

Trine Dyrholm er som altid gudesmuk - her i rollen som Anna.(Foto: Henrik Petit)
Trine Dyrholm er som altid gudesmuk - her i rollen som Anna.(Foto: Henrik Petit)
 

Verdenskrig hvert andet år
- I kollektivet i 1970´erne udbrød der jo verdenskrig hvert andet år. Og som barn var det meget vigtigt at man kunne begå sig og komme uden om minefelterne og være i stand til at læse og forstå de her mennesker. Og det er en evne, som jeg bruger i mit job som filminstruktør i dag.

- Som barn kunne oplevelserne i et sådant kollektiv kunne godt være ret voldsomme. Så det hele var selvfølgelig ikke rosenrødt. Men hoveddrivkraften for mig har været en længsel efter et orange dunkende hjerte af mennesker rundt om et bord, der råbte og skreg og havde det sjovt og var ekstremt begavede og havde noget tilfælles og dyrkede det, som de havde tilfælles. Og det savner jeg helt vildt.

- De brød det traditionelle familiemønster og gjorde det på første klasse på de bonede gulve i en kæmpe villa på Nordkrogvej i Hellerup.

Lidt nærig med sin kone
- Hvordan har det været at instruere din kone i en stor bærende rolle i den her film?

- Det er sgu gået godt. Vi har været nervøse for det, fordi vi ved, at pressen er klar med køllerne, siger Vinterberg. Hans kone Helene Reingaard har nemlig ikke så meget skuespillererfaring og hun har kun tidligere haft små roller i Vinterbergs tidligere film ’Submarino’ og ’En mand kommer hjem’samt små roller i et par tv-serier.

- Jeg har jo skrevet rollen som den unge elskerinde Emma til min kone. Så for mig kunne det ikke være andre. Jeg tror, at det er gået så godt, fordi vi begge to brænder så meget for projektet, siger Vinterberg og peger på ekstrem ærlighed og ømhed som nogle af de kvaliteter, hans kone har i rollen som Emma.

- Men hvordan har det lige været at instruere din egen kone til at have et kærlighedsforhold til en anden mand?

- Det har fungeret fint. I et af mine første møder med Ulrich Thomsen spurgte han: Har jeg egentlig en sex-scene med din kone. Og jeg svarede: Nej, det tror jeg ikke. Og så tog han brillerne af og lænede sig frem og svarede: Jeg synes, at du er lidt nærig med din kone.

Vinterberg er her ved at instruere Ulrich Thomsen, der spiller rollen som Erik.(Foto: Christian Geisnæs)
Vinterberg er her ved at instruere Ulrich Thomsen, der spiller rollen som Erik.(Foto: Christian Geisnæs)
 

 

1 af 7 Vinterberg udfordring: Han skal instruere sin kone Helene Reingaard til at være Ulrich Thomsens unge elskerinde.(Foto: Henrik Petit)
2 af 7 Thomas Vinterbergs film er inspireret af hans egen opvækst i et kollektiv i 1970' erne. (Foto: Henrik Petit)
3 af 7 Thomas Vinterberg er her i gang med at instruere Magnus Millang og Fares Fares foran det luksuriøse kollektiv i Hellerup.(Foto: Henrik Petit)
4 af 7 Trine Dyrholm i rollen som Anna i en scene fra Vinterbergs film.(Foto: Christian Geisnæs)
5 af 7 Vinterberg er her ved at instruere Ulrich Thomsen, der spiller rollen som Erik.(Foto: Christian Geisnæs)
6 af 7 Trine Dyrholm er som altid gudesmuk - her i rollen som Anna.(Foto: Henrik Petit)
7 af 7 Sådan ser det ud ved første husmøde i Thomas Vinterbergs kommende film 'Kollektivet'. På billedet ses blandt andre Thomas Vinterberg, Ulrich Thomsen, Lars Ranthe og Fares Fares.(Foto: Josef Persson)
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere