En stjerne til den nye 'Far til fire'-film

Et nyt hold kan ikke sparke nyt liv i det forlorne univers

På trods af et nyt hold skuespillere ligner 'far til fire' sit slidte, bedagede selv. (Foto: Nordisk Film)
På trods af et nyt hold skuespillere ligner 'far til fire' sit slidte, bedagede selv. (Foto: Nordisk Film)

Far til fire – Onkel Sofus vender tilbage. Instr.: Giacomo Campeotto. Medv.: Jesper Asholt, Kurt Ravn, Bodil Jørgensen, Sigurd Philip Dalgas m.fl. 90 min. Premiere 6. februar over hele landet

’Far til fire’ er lige som den om muligt endnu ringere serie om ’Min søsters børn’ filmverdens svar på en ubehagelige børnesygdom, som man simpelthen ikke kan slippe af med.

Den blev oprindelig skabt som tegneserie af Kaj Engholm i 1948 og i 1953 fulgte den første filmversion instrueret af Alice O’Fredericks.

Hun lavede i alt otte af slagsen frem til 1961 og skabte den idylliske tone, man siden har forsøgt at bevare på trods af, at den virker mere og mere mølædt som tiden går.

’Far til fire – til søs’ fra 2012 markerede et imponerende lavpunkt i serien (det skal der alligevel noget til), men nu fortsætter man altså ufortrødent med fjerde generation af skuespillere.

Se også: Se den nye Lille Per

Men bare rolig, de minder til forveksling om forgængerne, selv om Jesper Asholt som ’Far’ trods alt er en forbedring i forhold til Niels Olsen. Hvilket dog ikke siger så meget.

Til gengæld bliver Kurt Ravn ikke dobbelt så sjov at både at spille Onkel Anders og dennes tvillingebror Onkel Sofus. Og Sigurd Philip Dalgas ligner Lille Per på en prik, men må ellers siges at være den hidtil mest anonyme dreng på posten.

Manuskriptforfatterne Jens Korse og Giacomo Campeotto (sidstnævnte instruerer også) har ikke engang besværet sig med at finde på en nyt hovedplot, men gentager i hovedtræk blot det fra ’Far til fire og onkel Sofus’ (1957), dog nu med det tvist, at sure Onkel Sofus ikke længere kommer hjem fra Texas men Australien.

Se også: 0 stjerner til tarvelig, elendig og skandaløst ringe film

Ellers ligner alt stadig noget fra en reklame fra OTA Solgryn og spændingsmomentet består gudhjælpemig i en malkekonkurrence!

Håbløst bedaget er ikke ordet, men fortrædelighederne og falden-på-halen komikken kan dog ikke helt skjule, at Bodil Jørgensen som den eneste ikke fuldstændig har glemt skuespillets kunst. Den ene stjerne går udelukkende til hende.

Se også: Kurt Ravn skændes med sig selv

0 kommentarer
Vis kommentarer