Danmark misser Oscar-mulighed

'Du forsvinder' får ikke chancen for at løbe med en Oscar. Men det gør svenske 'The Square' med dansk islæt

Nikolaj Lie Kaas og Trine Dyrholm har hovedrollerne i 'Du forsvinder'. Se traileren til filmen her.

Den danske film 'Du forsvinder' er ikke med i opløbet om en Oscar for bedste ikke-engelsksprogede film.

Instruktøren Peter Schønau Fogs drama 'Du forsvinder' med Nikolaj Lie Kaas og Trine Dyrholm i hovedrollerne var indstillet til at være årets danske bud på en af de prestigefulde filmpriser. Men fik altså ikke chancen.

Se også: 'Du forsvinder' er Danmarks bud på en Oscar-vinder

Det står klart, efter at Oscarakademiet fredag har offentliggjort de ni film, der er udpeget til at dyste om at være blandt dem, der får en egentlig nominering i kategorien. Det skriver nyhedsbureauet AP.

Årets Oscar-uddeling bliver dog ikke helt uden dansk islæt. Den svenske film 'The Square', som har danske Claes Bang i hovedrollen, er blandt de ni udvalgte film.

De endelige nomineringer, der typisk består af fem film i kategorien, udpeges 23. januar.

Nikolaj Lie Kaas og Trine Dyrholm spiller hovedrollerne i 'Du forsvinder'. Foto: Martin Dam Kristensen Filmanmeldelser - 20. apr. 2017 - kl. 06:12 Trine Dyrholm og Nikolaj Lie Kaas i ny dansk filmperle

Selve oscaruddelingen finder sted for 90. gang næste år og løber af stablen ved et gallashow i Los Angeles 4. marts 2018.

Her er de sidste ti års danske Oscar-indstillinger:

 

- 2018: "Du forsvinder". Instruktør: Peter Schønau Fog.

- 2017: "Under sandet". Instruktør: Martin Zandvliet.

- 2016: "Krigen". Instruktør: Tobias Lindholm. Filmen blev nomineret til en Oscar.

- 2015: "Sorg og glæde". Instruktør: Nils Malmros.

- 2014: "Jagten". Instruktør: Thomas Vinterberg. Filmen blev nomineret til en Oscar.

- 2013: "En kongelig affære". Instruktør: Nikolaj Arcel. Filmen blev nomineret til en Oscar.

- 2012: "Superclásico". Instruktør: Ole Christian Madsen. Filmen blev Oscar-shortlistet.

- 2011: "Hævnen". Instruktør: Susanne Bier. Filmen vandt en Oscar.

- 2010: "Frygtelig lykkelig". Instruktør: Henrik Ruben Genz.

- 2009: "To verdener". Instruktør: Niels Arden Oplev.

Kilde: Det Danske Filminstitut.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen