Vild forvandling: Så grim er Johnny Depp blevet

Johnny Depp er forvandlet fra et sexsymbol til den skræmmende Boston-gangster James "Whitey" Bulger i 'Black Mass'. Se instruktøren fortælle om filmen og Depps vilde forvandling her

Her kan du se Filmmagasinets interview med instruktøren af 'Black Mass', Scott Cooper.

Under et tykt lag sminke og et sæt isblå kontaktlinser gemmer der sig et af de største mandlige sexsymboler. Johnny Depp spiller en af USA's mest berygtede gangstere, James "Whitey" Bulger, i filmen 'Black Mass'.

Filmen fortæller historien om Bostons forbryderkonge, der - sammen med Winter Hill-banden - styrede Boston med hård hånd i mere end 20 år. Bulger var FBI-meddeler - og 'Black Mass' viser netop dette forrykte samarbejde. Samarbejdet med "Whitey" står stadig som en af de største skampletter i FBI's historie.

Der er lavet dokumentarer og bøger om James "Whitey" Bulger - og han var så voldsom, at instruktøren Martin Scorcese baserede Jack Nicholsons rolle i 'The Departed' på Boston-gansteren.

Filmmagasinet - 2. aug. 2015 - kl. 13:19 Johnny Depp mister håret

Se instruktøren fortælle om Johnny Depps forvandling oven for

Det er instruktøren Scott Coopers tredje spillefilm. Han har tidligere lavet 'Crazy Heart' og 'Out of the Furnace'. Jeff Bridges spillede hovedrollen i 'Crazy Heart' og vandt en Oscar, for sin præstation. Der går allerede rygter om, at Johnny Depp vinder den prestigefyldte filmpris for rollen i 'Black Mass'.

Depp er kendt for ikke at se sine egne film, men Scott Cooper fik ham dog overtalt til at se 'Black Mass' - og den kendte skuespiller har da også sagt, at han synes, det er hans bedste rolle til dato.

Johnny Depp i en af hans mest kendte roller som piraten Jack Sparrow. (Foto: AP) Intl. kendte - 13. okt. 2015 - kl. 21:58 Depp: Jeg vil ikke have en Oscar

29 kommentarer
Vis kommentarer