15-årig imponerer i 'X Factor': Var rystende nervøs

De tre første live-artister i 'X Factor' er fundet, efter Ankerstjerne fredag aften satte sit hold

Se Live synge til bootcamp herover. Video: TV2

Det var en rystende nervøs Live Køhn Vogel, der stillede sig frem foran sin mentor Ankerstjerne og sang Sys Bjerres 'Tættere på stjernerne'.

Men der var ingen grund til at være nervøs for den 15-årige sanger, der fik et 'ja' af Ankerstjerne og derfor er med, når 'X Factor' går live 1. marts.

- Det er helt vildt fedt. Jeg havde aldrig forventet, at jeg ville nå så langt. Det er overraskende og fedt, siger Live, da Ekstra Bladet fanger hende over telefonen.

Den nye pigegruppe Echo. Foto: TV2 Film, tv & radio - 14. feb. 2019 - kl. 10:35 Her er Oh Lands nye pigegruppe

Her fortæller Live, at hun faktisk har været sikker på, at hun ville ryge ud alle de gange, dommerne har skullet fælde dom.

- Jeg havde aldrig troet, at jeg ville nå længere end til audition, så det er bare gået vildt hurtigt lige pludselig. Jeg kan slet ikke forestille mig, at jeg snart skal på live, siger hun.

- Hvordan kan det være. Du synger jo godt?

- Ja, men jeg vidste ikke, at jeg sang så godt. Det er meget overraskende. Jeg har aldrig gået til sang eller noget. Jeg har bare sunget herhjemme, så det er selvlært, forklarer hun.

Live Køhn Vogel gav den gas foran Ankerstjerne, og det virkede. Foto: Lasse Lagoni/TV2
Live Køhn Vogel gav den gas foran Ankerstjerne, og det virkede. Foto: Lasse Lagoni/TV2

Mærkeligt
Til bootcampen fik hun alle til at græde – eller være på grænsen til gråd. Og det kom bag på den unge sanger.

- Det var helt vildt. Det havde jeg slet ikke forventet. Det er vildt mærkeligt at tænke på, men jo også et kompliment, siger hun om episoden, der blev filmet på Bornholm.

Se også: Så du Gina i 'X Factor'? Her har du set hende før

Selv om hun nu har klaret sig vej gennem alle programmerne, så har Live endnu ikke vænnet sig til at se sig selv på skærmen.

- Det er faktisk vildt ubehageligt at se mig selv. Jeg har holdt mig for øjnene, når jeg har været på, for jeg synes, det er mærkeligt at se og høre mig selv i fjernsynet, siger hun til interviewerens forundring.

- Jeg kan bare ikke lide at høre mig selv synge. Det er jeg ikke så vild med. Jeg tilmeldte mig ikke for at se mig selv i fjernsynet, men for at få oplevelsen, forklarer hun.

Se også: 'X Factor'-gangstere svarer på kritikken

Knokler løs
Snart skal hun stå på scenen, mens godt en million danskere ser med, og der bliver gjort sig store anstrengelser for at blive helt klar. Live fortæller, at hun sammen med de andre to liveartister i ungekategorien, Benjamin og Patrick, øver op til seks dage i ugen.

- Det er rigtig meget, men jeg synes, det er vildt sjovt. Samarbejdet med Ankerstjerne går også vildt godt, så jeg er klar til liveshows, selv om det er svært at forstå, at det er så tæt på. Jeg var rystende nervøs til bootcampen, og jeg tror, det bliver endnu værre at stå på scenen til liveshows. Men der har vi også øvet det meget, så det skal nok gå, slutter hun af.

TV2 har taget spændingen ud af de kommende programmer. Lasse Lagoni/TV 2 Film, tv & radio - 8. feb. 2019 - kl. 17:27 TV2 i kæmpe 'X Factor'-brøler: Afslører live-deltagere

Med Ankerstjernes ungekategori på plads, mangler vi nu blot at finde Oh Land og Thomas Blachmans tre udvalgte. Hvem de vælger, kan ses på næste fredag. Det sidste båndede afsnit inden liveshows går i gang.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere