32 års frygt blev en realitet

Det endte helt tosset, da sangeren skulle optræde med sin nye single i 'Go' Morgen Danmark'

- Vi havde øvet sangen seks gange inden, så det var bare så surrealistisk, at det skete, siger Chief 1. Foto: Linda Johansen
- Vi havde øvet sangen seks gange inden, så det var bare så surrealistisk, at det skete, siger Chief 1. Foto: Linda Johansen

Bubber venter barn med en ny kvinde. Foto: Jakob Jørgensen Danske kendte - 16. nov. 2019 - kl. 15:51 Bubber afslører: Har gjort barnepigen gravid

Drillenisserne var på spil i Tivoli mandag morgen, da Lars 'Chief 1' Pedersen skulle optræde live i 'Go Morgen Danmark'.

Lyden i studiets udstyr var flere sekunder forsinket, og det betød, at Chief 1 måtte opgive at synge sin nye single, 'Tosser', før han overhovedet kom i gang.

Den rutinerede musiker kunne med det samme høre, at den var gal, da trommeslager Ihan Haydar slog takterne an, og så kan det nok være, at panikken bredte sig.

- Jeg har haft mareridt om, at sådan noget ville ske, i 32 år, og så skete det. At lave live med forsinket lyd, eller at pladen løber ud, når jeg optræder som dj, har været tilbagevendende mareridt for mig. Men nu har jeg prøvet det, siger Chief 1 til Ekstra Bladet.

Se også: Chief 1: - Jeg bruger livet som vægtskål

Han indrømmer blankt, at han var totalt rystet i situationen, men efter at have sundet sig et par timer kalder han det ligefrem befriende, at sådan noget kan ske i en tid, hvor alt skal være så perfekt.

- Det viser jo bare, at der er noget, der bliver lavet i dag, der faktisk er menneskeligt. Det var en fornem demonstration af nuet, griner han.

Da Chief 1 opdagede, at den var helt gal med lyden, sendte han stafetten videre til morgenens værter, Adam Duvå Hall og Ida Wohlert, som pænt måtte padle og spise småkager med Mette Blomsterberg, mens der blev knoklet på at finde fejlen.

- Jeg ærgrer mig sådan over, at jeg ikke tilbød at lave vejrudsigten. Så kunne jeg have fortalt, at det blev lortevejr, griner Chief 1, der trods den rystende oplevelse meldte klar til at give sin optræden endnu et skud, da lydfolkene i studiet mente, at de havde fundet fejlen.

- De var ikke helt sikre, men jeg var frisk på at prøve. Og så gav vi den hele armen, siger han.

Se også: Chief 1: - Først nu er jeg stolt af mig selv

Selvom om Chief 1 nu kan krydse lyd-koks i en live-udsendelse af fra sin mareridtsliste, så er det ikke noget, han behøver at opleve igen, siger han.

- Nu har jeg prøvet det, og skal vi ikke bare sige, at det var det. Det er nok noget af det mest klaustrofobiske, jeg har prøvet, siger han om oplevelsen, som han også har skrevet om på Facebook.

49 kommentarer
Vis kommentarer