'Årgang 0'-deltager er blevet single

Oscar, der er kendt fra 'Årgang 0', er flyttet hjem igen, efter han og kæresten er gået fra hinanden

Oscar (i midten) er flyttet hjem til familien igen. Foto: Cammilla Hey/TV2
Oscar (i midten) er flyttet hjem til familien igen. Foto: Cammilla Hey/TV2

Hvis du er en af de trofaste seere af TV2's dokumentarserie 'Årgang 0', så vil du helt sikkert også huske Oscar, der er storebror til Christian Elhauge, som seerne har fulgt, siden han var ganske lille.

I sidste sæson af 'Årgang 0' kunne seerne følge med, da 22-årige Oscar Elhauge for omkring et år siden flyttede fra familiens faste rammer og sammen med sin kæreste Line i en lille lejlighed i Aarhus midtby. Forinden havde de to dannet par i tre år.

Se også: 'Årgang 0'-Stephanie: - Jeg er ikke så god til at udnytte det

Men efter de flyttede sammen, gik det galt for parret. De har nemlig nu valgt at gå fra hinanden, og derfor er 22-årige Oscar Elhauge flyttet hjem til sin familie i Højbjerg-villaen igen.

Det skriver tv2.dk.

Ifølge Oscar Elhauge fik parret for meget af at gå op og ned ad hinanden hele tiden.

- Når man er sammen hver eneste dag, bliver det hurtigt for meget. Jeg følte ikke, jeg havde så meget frihed, som jeg kunne ønske, siger Oscar Elhauge til tv2.dk.

Oscar er blevet single. Foto: Anders Agerbo/ TV 2
Oscar er blevet single. Foto: Anders Agerbo/ TV 2
 

Får det gamle væresle
Heldigvis for Oscar Elhauge er hans gamle værelse hjemme hos mor Tina og far Mogens i Aarhus blevet ledigt igen, efter lillebror Ludwig, der ellers havde overtaget værelset, er taget på efterskole.

- Ludwig har taget de fleste af sine ting med sig på efterskolen, så jeg kan sagtens være her. Jeg har det megadejligt og er meget gladere igen, lyder det fra Oscar Elhauge.

Sidste sæson af 'Årgang 0' er netop gået i gang. Her følger vi Stephanie (til venstre), Christian og Rachel. Foto: Camilla Hey/TV2
Sidste sæson af 'Årgang 0' er netop gået i gang. Her følger vi Stephanie (til venstre), Christian og Rachel. Foto: Camilla Hey/TV2
 

De fire 'Årgang 0'-børn nærmer sig 19 år. Foto: TV2 Danske kendte - 22. jan. 2019 - kl. 08:32 'Årgang 0'-deltager: Blev syg af at optage

Selvom han ikke er meget for at indrømme det, har Oscar Elhauge savnet sin familie, mens han har boet ude.

– Der har været perioder, hvor jeg ikke så mine forældre i fem-seks uger. Og der kunne jeg da godt mærke, at det snart var på tide at ses igen. For min familie er jo ligesom mit liv, siger Oscar Elhauge, der er ved at uddanne sig til lærer.

Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra Oscar Elhauge, men han er i skrivende stund ikke vendt tilbage på vores henvendelse.

5 ting du ikke vidste om 'Årgang 0':

Kamp om de fem pladser:

Produktionsselskabet Easy Film fik over 300 henvendelser, da de i 1999 søgte efter gravide familier, som i 18 år var villige til at lade deres liv blive fulgt tæt, filmet og gjort offentligt tilgængeligt. Fem familier blev udvalgt, og havde kun det til fælles, at de fik et barn i begyndelsen af år 2000.

Engelsk inspiration:

- Vi hentede blandt andet inspiration fra den engelske dokumentarserie 'Seven-up', der fulgte en række enkeltpersoner født i 1960’erne – med en programopsamling hvert syvende år, har programmets tilrettelægger Anne Hjort forklaret til tv2.dk

Fra nyhed til dokumentar:

Fra starten var det meningen, at der i det danske projekt skulle laves et enkelt program om året, med nyhedsindslag og reportage, men dette blev hurtigt droppet og konceptet blev i stedet drejet i en mere dokumentarisk retning, hvor børnenes og familiernes hverdagsliv blev det bærende i programmerne.

Derudover blev der tilføjet et element - inspireret af BBC i England - hvor familierne selv producerede videodagbøger.

Så meget optages der:

Der laves cirka en optagedag pr. familie om måneden. I alt bliver det til omkring 45 optagedage om året, som bliver fordelt på familierne. Der optages tre-fire timers materiale på hver optagedag. Det vil sige, at der laves omkring 150 timers optagelser i alt på en sæson.

Hver dags filmmateriale skæres derefter voldsomt ned så der kommer i alt cirka tre-fire minutters færdigt tv-materiale ud af en hel dags optagelser.

Eksportsucces:

Det danske ’Årgang 0’-projekt har inspireret andre lande.

I 2010 tog blandt andet Sverige, Holland, Tyskland og Belgien hul på optagelsen af en række lignende programmer - blot med start i andet årti af det nye årtusind.

Du kan se 'Årgang 0' og blive meget klogere på, hvordan det går med Oscar, Christian og alle de andre hver tirsdag klokken 20.00 på TV2 eller på TV2 Play.

På TV2 Play kan du også se programmet 'Oscar - Girl & Guitar', som udelukkende er produceret til TV2 Play, og hvor Oscar Elhauge er hovedperson.

12 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere