Advarer om uhygge i julekalender

Forældre til små børn bør holde de yngste i hånden under aftenens afsnit i 'Tinka og kongespillet'

Få et smugkig på 'Tinka og kongespillet' her. Video: TV2.

'Far, vil du ikke sidde sammen os og se Tinka,' kan muligvis være en sætning, der kommer ud af de yngstes mund i aften.

I aftenens afsnit skal den gode Tinka nemlig bevæge sig ned i en labyrint, der godt kan være en scene, som de yngste skal se i selskab med en voksen.

Det fortæller TV2, der ligeledes vil bringe en advarsel om, at det sjette afsnit kommer til at indeholde ekstra meget uhygge for de små.

Viilbjørk Malling Agger er datter af skuespillerne Søren Malling og Petrine Agger. Foto: Per Arnesen/TV2 Film, tv & radio - 3. dec. 2019 - kl. 09:27 Tinka-stjerne har berømte forældre: Kan du gætte hvem?

Christian E. Christiansen, der er executive producer på 'Tinka og kongespillet', skriver i en sms, at der allerede er blevet tænkt over, om 'Tinka og kongespillet' kan virke skræmmende på det yngre publikum:

'Vores julekalender er primært skabt til de 7-13-årige og deres forældre, men det er bestemt meningen at mindre børn også kan se med, sammen med deres forældre. I de tilfælde hvor vi vurderer, at der er behov for at holde mor og far i ekstra i hånden, advarer vi om det før afsnittet vises'.

Christian Tafdrup, der spiller den onde prins Fileas, siger til BILLED-BLADET, at ikke engang hans egen datter tør se ham, når han pryder skærmen:

-  Hun er lige blevet fire, og jeg havde faktisk glædet mig til at se kalenderen med hende, men hun kan ikke forstå, hvorfor jeg skal være ond. Hun græd og sagde, at hun aldrig ville se julekalenderen. Jeg håber, hun vil kigge med, når hun bliver lidt større, siger han.

Christian Tafdrup spiller den onde prins Fileas, og ikke engang hans egen datter på fire år tør se ham på skærmen.  Foto: Per Arnesen
Christian Tafdrup spiller den onde prins Fileas, og ikke engang hans egen datter på fire år tør se ham på skærmen. Foto: Per Arnesen
 

82 kommentarer
Vis kommentarer