Afdød radiovært medvirkede i 'Bedrag': DR aflyser optagelser

Nedim Yasars død får DR til at afbryde dagens optagelser til tredje sæson af den populære tv-serie

Det tidligere bandemedlem Nedim Yasar blev skudt og dræbt på Hejrevej i Københavns Nordvestkvarter. Ekstra Bladets kriminalreporter Carsten Norton fortæller her om den tidligere bandeleder. (Producer: Martin Lorentsen)

- Det er meget, meget langt væk fra min fortid.

Sådan lød det stolt fra den nu afdøde Nedim Yasar i april, da han fortalte Ekstra Bladet, at han havde fået en rolle i tredje sæson af DR-serien 'Bedrag'.

I tv-serien spiller han en bandeleder over for en af hovedrollerne, Esben Smed.

- Så jeg spiller faktisk bare mig selv, konstaterede han med et grin.

'Bedrag III' har premiere i det nye år, men Nedim Yasar når aldrig at opleve sig selv på skærmen.

Tirsdag bekræftede politiet, at han var afgået ved døden, efter han blev skudt mandag aften efter receptionen på sin bog 'Rødder - en gangsters udvej', der udkommer i dag. Han blev kun 31 år.

Nedim Yasar i sminken inden optagelser til 'Bedrag'. Privatfoto
Nedim Yasar i sminken inden optagelser til 'Bedrag'. Privatfoto

31-årige Nedim Yasar blev skudt i aftes på Ydre Nørrebro. Foto: Jan Sommer 112 - 20. nov. 2018 - kl. 12:56 Politi: Radiovært Nedim Yasar er død

På baggrund af den triste nyhed har tv-holdet valgt at afbryde optagelserne til tv-serien, der stadig er i gang.

Det oplyser DR's dramachef, Christian Rank, i en mail til Ekstra Bladet:

'Jeg og holdet bag 'Bedrag III' er naturligvis meget mærket af situationen, og vores tanker går lige nu til både Nedim og hans pårørende. Grundet situationen og med stor medfølelse for alle aflyser vi optagelserne resten af dagen', forklarer han.

Fra bandeleder til tv-skurk
Som teenager og ung mand var Nedim Yasar i fængsel mindst fem gange og afsonede omkring tre år for domme for blandt andet frihedsberøvelse, røveri, medvirken til bankrøveri, afpresning og hashhandel.

Alt det vendte han ryggen, da han kom ud af bandemiljøet gennem et exitprogram. I stedet begyndte han at læse til pædagog, samtidig med at han var radiovært på Radio24syv i 'Politiradio'.

- Hvis nogen havde sagt til dig for nogle år siden, at du skulle spille med i en populær DR-serie, hvad havde du så sagt?

- Så ville jeg have grinet og ikke troet på det, slog han fast i april.

Nedim Yasar får taget mål til kostumer. Privatfoto
Nedim Yasar får taget mål til kostumer. Privatfoto

Se også: Havde glad aften før han blev skudt

 

 

kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen