Aflyst på grund af coronakrise: Nu afslører TV2 nyt

TV2 har måttet aflyse flere af deres produktioner grundet coronakrisen, men nu gør de klar til nye tv-produktioner

Det populære TV2-program 'Stormester' forventer at sendes hen over sommeren. Foto: Henrik Ohsten/TV2
Det populære TV2-program 'Stormester' forventer at sendes hen over sommeren. Foto: Henrik Ohsten/TV2

Efter mange uger, hvor flere danske tv-produktioner har været tvunget til at blive sat på standby på grund af coronakrisen, gør TV2 nu klar til produktion af en række tv-programmer under øgede sikkerhedsmæssige forhold.

Det skriver TV2 på kanalens hjemmeside.

- Foråret 2020 har været - og er fortsat - særdeles udfordrende for broadcastere og tv-producenter, fordi den ene produktion efter den anden har måttet sættes på pause. Vi har måttet stoppe udsendelse af 'Go'-magasinerne og ’Natholdet’ i en periode og har haft en række udskydelser. Men vi har samtidig kæmpet benhårdt for at undgå egentlige aflysninger, og nu begynder det at lysne for flere produktioner, siger TV2's programdirektør, Lotte Lindegaard.

Flere danske tv-programmer planlægger at gå i gang under ændrede forhold i løbet af de næste uger og måneder, mens andre allerede er i gang, skriver TV2. Dermed kan TV2-seere forvente nye programmer til sommer og efteråret på TV2 og TV2 PLAY.

Se også: Seere tordner mod TV2: - I burde skamme jer

Sommerprogrammer til seerne
Seerne kan blandt andet forventet programmet 'Hjem til gården' tilbage i sendeplanen henover sommeren, hvor TV2 regner med at have premiere søndag 14. juni.

Det populære underholdningsprogram 'Stormester' skulle rigtig have været sendt i marts, men TV2 måtte rykke premiere datoen til efteråret. Men nu kan de skuffede seer ånde lettet op, for programmet kommer allerede tilbage henover sommeren.

Femte sæson af TV2-serien 'Rita', hvor skolelæreren Rita åbner sin egen skole med kollegaen Hjørdis, rammer også skærmen i løbet af sommermånederne, lyder det fra kanalen.

TV2 ønsker og håber også at kunne afslutte 'X-Factor' og er i gang med at finde ud af, hvordan produktionen kan gennemføres. Endnu er der dog ingen afklaring omkring det populære talentprogram.

Se også: TV2 bekræfter trist nyhed

Programmer på vej i produktion
Tidligere har det været fremme, at den syvende sæson af 'Landmand søger kærlighed' går i optagelse i næste måned, og også 'Nybyggerne' og 'Toppen af poppen' har planer om at gå i gang med optagelser hen over sommeren.

TV2 bekræftede for nylig over for Ekstra Bladet, at optagelserne til den kommende sæson af 'Badehotellet' er blevet rykket fra juni til august, men kanalen satser stadig på at have sæsonen klar i starten af 2021.

Det store nye underholdningsshow 'Den vildeste danser' er rykket til efteråret, hvor 'Vild med dans' efter planen også vender tilbage.

Produktionen af ZULU-serien 'Minkavlerne' er også blevet udskudt til senere.

Tidligere på året kunne TV2 afsløre, at optagelserne til 'The Bachelor', der skulle have været under produktion i år, måtte udskydes. Nu løfter de sløret for, at produktionen går i gang til foråret 2021.

Se også: TV2 trodser coronavirus: Filmer stadig

36 kommentarer
Vis kommentarer