Afslørede kriminel fortid på tv: Jeg har været RET langt ude

'Robinson'-deltageren Allan Sørensen levede som misbruger i mere end 30 år

Allan (t.v.) måtte forlade ekspeditionen som den første. Foto: TV3
Allan (t.v.) måtte forlade ekspeditionen som den første. Foto: TV3

'Robinson Ekspeditionen' blev en kort fornøjelse for Allan Sørensen, der måtte forlade tv-programmet som den første efter en tabt dyst.

Umiddelbart inden havde man i programmet kunnet høre Allan Sørensen fortælle, at han tidligere har været kriminel og misbruger.

Se også: Vild forvandling: Kan du genkende denne tv-kendis?

Det kom dog ikke frem, hvor slemt det stod til for den sympatiske realitydeltager.

- Jeg har været stofmisbruger og kriminel, men jeg har ikke været kriminel i 13 år efterhånden. Jeg er fuldstændigt straight, hvad det angår. Jeg hverken drikker eller tager stoffer, og det skal jeg blive ved med, siger han til Ekstra Bladet.

- Hvordan var det, at din fortid blev et emne i programmet?

- Det har jeg det fint nok med. Da jeg tilmeldte mig, vidste jeg godt, at der ville komme noget fokus på mig og måske endda endnu mere, hvis jeg var nået længere i spillet. Så det har jeg det fint med, siger han.

Türker Alici er blevet en del større. Danske kendte - 20. aug. 2018 - kl. 11:30 Se billederne: Dansk kendis i vild forvandling

- Hvor langt har du været ude?

- Jeg har været ret langt ude. Jeg har i over 30 år været misbruger af hash og psykedeliske stoffer. Så det er det meste af mit liv, forklarer Allan Sørensen.

Allan ankommer til snigpremieren torsdag i sidste uge sammen med deltageren Karina. Foto: Linda Johansen
Allan ankommer til snigpremieren torsdag i sidste uge sammen med deltageren Karina. Foto: Linda Johansen

Mistede far som 10-årig
Han har også levet som hjemløs og har i det hele taget levet et hårdt liv. Som man har set det så ofte før, så var det rollen som far, der blev vendepunktet. Direkte adspurgt hvordan han slap ud af misbruget, lyder svaret.

- Døgnbehandling og 12-trinsprogrammet 'cocaine anonymous' har helt klart været med til at redde mig. Og så min datter, siger Allan Sørensen og tager en dyb indånding.

- Hun har givet mig noget større at kæmpe for end bare mig selv. Jeg mistede selv min far som 10-årig, hvor han hang sig selv. I værste fald ville det føre til min død, hvis jeg fortsatte min livsstil. Så for at blive en god far måtte jeg tage mig sammen og komme ud af det, siger han.

Se også: Kjeldbjerg afslører: Derfor vender 'Robinson'-legender tilbage

Dumt exit
Første afsnit blev altså endestationen for Allan Sørensen, der frivilligt deltog i dysten, som kostede ham livet i ekspeditionen.

- Det var en meget kort fornøjelse. Jeg er meget, meget ærgerlig over det. Jeg meldte mig, fordi jeg sidder og mediterer og får følelsen af, at hvis der kommer en dødskamp, så vil det være det rigtige at gøre. Det var ikke særligt taktisk. Det var bare meget, meget dumt, smiler han.

Allan Sørensen blev ikke den eneste, som måtte forlade programmet. I Ø-rådet valgte de andre deltagere at stemme Malene Hald-Sørensen hjem. Dermed er 27 deltagere allerede skåret ned til 25.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere