Afslører: Det var ikke planlagt

'X Factor'-jokeren skød med skarpt fredag aften

Video: Lars Sejr

Endelig.

Fredag aften blev ’X Factors’ spradebasse, 21-årige Emil Wismann, omsider sluppet løs på den store scene, da han dansede rundt og sang til nummeret ’E45’ af Dør nr. 13.

Film, tv & radio - 21. feb. 2020 - kl. 23:15 Færdig i 'X Factor': Her er hans reaktion

Det høstede stor dommerros, men faktisk var alt ikke planlagt på forhånd. Det afslører Emil Wismann over for Ekstra Bladet.

- Det er sjovt, for alle snakker om de her moves, og som jeg siger hver gang; det er ikke noget, jeg tænker over, siger han og fortsætter:

- Det, jeg gjorde, hvor jeg danser i omkvædet til ’E45’. Lige præcis hvad jeg gør, det er ikke planlagt. Det sker på stedet.

- Så du er enten en dejligt selvstændig mand, der lader dig gribe af den følelse, du har – eller enhver koreografs mareridt?

- Jeg er bare mig.

Emil Wismann gav den hele armen fredag aften og gik videre. Foto: Aleksander Klug
Emil Wismann gav den hele armen fredag aften og gik videre. Foto: Aleksander Klug

Totalt nervepirrende
Emil Wismann er jokeren i årets ’X Factor’, og da Ekstra Bladet spørger til, hvordan det var at høre sit navn blive råbt op som bevis for, at han er videre i konkurrencen, kigger han undrende på Ekstra Bladets udsendte.

- Jeg ved ikke, om du kunne se det, jeg tror, jeg lavede et højdespring. Jeg blev fucking glad. Jeg blev pisse glad. Det har jo været totalt nervepirrende, og man ved ikke, hvad der skal ske overhovedet.

- Havde du troet, du ville gå videre?

- Jeg forventede faktisk ingenting. Jeg forventede ikke at ryge ud, og jeg forventede ikke at gå videre. Jeg holdt sindet åbent, for alt kan ske. Hvis du f.eks. ser på de odds, der var på folk, det var jo noget helt andet end det, der er blevet valgt i aften, siger han.

Sofie Linde måtte flere gange beklage problemerne fra scenen. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix Film, tv & radio - 21. feb. 2020 - kl. 23:05 TV2 i kæmpe brøler: - Vi beklager

Næste gang er der 80’er-tema, hvilket Emil Wismann vedkender sig passer godt til ham.

- I kan forvente jer energi og god sang, smiler han.

Hvordan det går Emil Wismann kan ses på TV2 på fredag.