Afslører: Jeg har knaldet to tv-kendisser

Ekstra Bladet fik to forsøg til at gætte, hvem Ditte Lee har været i kanen med. Og ramte plet

Ditte Lee elsker drama og frygter sin ekskæreste. Hør hvorfor i videoen. Video: Janus Nielsen

Ditte Lee er en frisk kvinde med appetit på livet.

Det står klart, efter Ekstra Bladet mødte hende forud for den nye sæson af 'Ex on the Beach', hvor hun er blandt startcastet.

Her afslørede hun, at hun allerede første aften røg i kanen med deltageren Nicklaes. Samtidig følges hun af flere realitypersoner på Instagram, og det er der en god grund til.

- Jeg har da været sammen med to realitydeltagere, og så er jeg kommet lidt i miljøet. Jeg kender lidt forskellige, siger Ditte Lee, der dog indledningsvis ikke vil afsløre, hvem hun har været i seng med.

- Hvem tror du, det er? spørger hun retur.

- Teitur, der vandt 'Paradise Hotel'?

- Ja, men han er ikke den eneste, vel?

Amanda Mogensen er tilbage i 'Ex on the Beach'. Foto: Janus Nielsen Danske kendte - 13. feb. 2020 - kl. 12:51 Realitybabe gør tv-comeback

- Hvem er der ellers?

- Hvem tror du? Er der nogen, du tænker er lige Ditte?

- Mark Bøgelund fra 'Ex on the Beach'?

- Ja, haha, ja okay. Hvem har ikke været der, griner hun.

Mark Bøgelund, der har været med i de to seneste udgaver af 'Ex on the Beach', har været sammen med Ditte Lee. Foto: Janus Nielsen
Mark Bøgelund, der har været med i de to seneste udgaver af 'Ex on the Beach', har været sammen med Ditte Lee. Foto: Janus Nielsen

Bollet en del gange
Ekstra Bladet har været i kontakt med Mark Bøgelund, der bekræfter den nye realitydeltagers udmelding.

'Ja, den kan jeg ikke løbe fra. Vi har bollet en del gange', skriver han i en besked til Ekstra Bladet.

Amanda Mogensen er tilbage i 'Ex on the Beach'. Foto: Janus Nielsen Danske kendte - 15. feb. 2020 - kl. 16:45 Afslører: - Ja, jeg sås med en pige

Også Teitur Skoubo bekræfter, at han har været sammen med Ditte Lee.

'Haha, den kan jeg sgu ikke løbe fra', lyder svaret fra den færøske 'Paradise Hotel'-vinder.

Teitur Skoubo er blandt Ditte Lees erobringer. Foto: Janus Nielsen
Teitur Skoubo er blandt Ditte Lees erobringer. Foto: Janus Nielsen

Snart kan Ditte Lee opleves på skærmen i 'Ex on the Beach'. Her er det ikke med dét mål at finde kærligheden, selv om hun føler sig klar til den, efter hun blev single i februar sidste år.

- Det er ikke min drøm, at jeg skal finde kærligheden herinde, men kommer den, så kommer den. Nu er jeg 26 år, og hvis jeg en dag skal have nogle børn, ik'. Men der skal først komme en, hvor jeg tænker 'du er min fremtid', siger hun og opremser, hvad hun typisk går efter.

- Jeg går efter dem med lidt mørkt hår, mørke øjne, pumpede og med tatoveringer. En Channing Tatum-type.

Om en Channing Tatum-type gæster den danske udgave af 'Ex on the Beach' og fejer benene væk under Ditte, kan ses på Kanal 4 og streamingtjenesten Dplay fra 1. marts.