Afslører nye informationer og beviser

Jeff Lowe har skrevet under på en kontrakt for en ny realityserie, hvor han med sin kone, Lauren, vil afsløre nye informationer omkring 'Tiger King' og forholdet til Joe Exotic

Jeff Lowe trådte til, da Joe Exotic skulle i fængsel. Foto: Netflix
Jeff Lowe trådte til, da Joe Exotic skulle i fængsel. Foto: Netflix

Hvis du ikke kunne få nok af 'Tiger King', da Netflix tidligere i år havde premiere på serien, så er der gode nyheder.

Jeff Lowe, der trådte til og har bestyret den dyrepark, som Joe Exotic drev, indtil han blev smidt i fængsel for at hyre en lejemorder til at gøre det af med rivalen Carole Baskin, får nemlig sin egen serie.

Han har skrevet under på en kontrakt for en ny realityserie, hvor han medvirker med sin kone, Lauren. Det fortæller parret til PEOPLE. Og her kommer der sandheder på bordet.

Det var det sidste, den vilde zoo-ejer havde drømt om. Foto: Courtesy of Netflix Intl. kendte - 2. jun. 2020 - kl. 08:53 Total ydmygelse: Carole Baskin overtager

På nuværende tidspunkt vides det dog ikke, hvad de præcis vil fortælle, men Jeff Lowe siger til mediet, at de vil 'afsløre mange flere informationer omkring forholdet mellem ham og Joe Exotic'.

Ifølge Jeff Lowe bliver seerne ikke nødt til bare at tage deres ord for gode varer. De vil nemlig også bevise, at de taler sandt omkring de nye informationer, de kommer med i den kommende serie.

- Det bliver vores fortælling omkring 'Tiger King' - med beviser, der støtter vores side af historien. Den kommer også til at handle om overflytningen af disse smukke dyr fra Joes faciliteter til vores nye faciliteter, siger Jeff Lowe, der vil vise hele verden, at man kan drive en dyrepark på den helt rigtige måde.

Jeff Lowe vil afsløre nye information omkring forholdet til den fængslede Joe Exotic, som her ses. Foto: Ritzau Scanpix
Jeff Lowe vil afsløre nye information omkring forholdet til den fængslede Joe Exotic, som her ses. Foto: Ritzau Scanpix

En dommer besluttede for nylig, at Joe Exotic skal overlade sin dyrepark til Carole Baskin. Jeff Lowe, der altså har bestyret parken på det seneste, skal være væk i løbet af 120 dage efter domsafsigelsen, men dyrene har han ikke tænkt sig at overlade til hende.

Jeff og Lauren Lowe åbner til efteråret en ny dyrepark i Thackerville, Oklahoma, hvor de tager dyrene med hen. Og det kommer seerne også helt tæt på, lyder det.

Det vides endnu ikke, hvornår serien kommer, eller hvor den bliver sendt, da serien fortsat er i de tidlige stadier af produktionen. Coronavirussen har desuden skabt problemet og forsinket det hele lidt.

Hvis du er vild med 'Tiger King', så læs Ekstra Bladets eksklusive interview med Rick Kirkham hvor han fortæller om livet i tigerparken (+)

Tiden med Joe Exotic hjemsøger stadig Rick Kirkham. Foto: Netflix Kendte Skræmmende detaljer: Så vanvittig var Joe Exotic

1 af 2 Jeff Lowe vil afsløre nye information omkring forholdet til den fængslede Joe Exotic, som her ses. Foto: Ritzau Scanpix
2 af 2 Jeff Lowe trådte til, da Joe Exotic skulle i fængsel. Foto: Netflix
19 kommentarer
Vis kommentarer