Afslører stor sorg: - Det slog mig ud

Den kommende 'Ex on the Beach'-deltager Nicklaes Olsen mistede sin bedste ven - uden at få mulighed for at sige farvel

Nicklas forklarer, hvorfor han meldte sig til programmet, og hvad alle tatoveringerne betyder. Video: Janus Nielsen.

Når man møder Nicklaes Olsen, er han smilende og glad trods et hårdt ydre.

Men den 27-årige kommende 'Ex on the Beach'-deltager har gennemgået en hård tid forud for programmet. Det fortæller han, da Ekstra Bladet møder ham i forbindelse med optagelserne.

Kroppen prydes af talrige tatoveringer, men særligt én har stor betydning. På venstre bryst er et ansigt og ordene 'Always with me'.

- Min bedste kammerat døde sidste år (2018, red.), og den var sgu hård. Vi havde været venner, siden vi var tre år gamle, så det slog mig ud, siger Nicklaes Olsen alvorligt og afslører, at vennens død kom som et chok.

- Han havde en slem tarmsygdom, han havde levet med, siden han var 14 år. De havde lovet ham, at han ville leve, til han var 40 år, så vi havde slet ikke regnet med det. Han sov bare ind en nat, så jeg fik ikke sagt farvel til ham. Det var bare slut. Forfærdeligt, siger han.

Vennen Søren pryder Nicklaes' venstre bryst i form af en tatovering. Foto: Janus Nielsen
Vennen Søren pryder Nicklaes' venstre bryst i form af en tatovering. Foto: Janus Nielsen

Meget turbulent
Ikke nok med det. Blot måneder før programmet skulle optages i efteråret, mistede han sin farfar og inden det var det morfaren, der gik bort.

- Så der er sket meget de sidste to år. Min kammerat Søren er tatoveret på min krop. Jeg fik den lavet lige efter, han døde. Vi havde et kors tatoveret sammen med en tredje kammerat, og der har jeg fået skrevet ind, hvornår han døde. Så der er lidt minder på kroppen, siger Nicklaes Olsen, der også har fået sin morfars ansigt tatoveret på kroppen.

Foto: Janus Nielsen Film, tv & radio - 18. feb. 2020 - kl. 06:52 - Jeg har allerede haft sex på tv

Hvordan har du haft det i det seneste år?

- Meget turbulent. Jeg var ked af det i det første halve år, og jeg savner ham selvfølgelig stadig meget. Jeg besøger hans gravplads, så meget jeg kan. Heldigvis har mine andre kammerater og min familie været gode til at støtte mig, men det har taget hårdt på mig. Samtidig har det gjort mig stærkere som person, siger Nicklaes Olsen og forklarer.

- Når sådan noget sker, så vokser man som menneske, og jeg er blevet meget klogere på mig selv. Jeg tror, jeg nyder livet mere nu og tænker, at jeg bare skal kaste mig ud i ting, som det her ('Ex on the Beach', red.). Min kammerat ville elske, at jeg var med i sådan et program. Han ville syntes, det var grineren, siger han med et smil.

Amanda Mogensen er tilbage i 'Ex on the Beach'. Foto: Janus Nielsen Danske kendte - 13. feb. 2020 - kl. 12:51 Realitybabe gør tv-comeback

Deltagelsen i programmet har dog givet ham grund til at smile efter nogle hårde år. Siden hjemkomsten er han således blevet kærester med Amanda Mogensen, der også deltager i programmet.

Hvordan det går Nicklas Olsen i 'Ex on the Beach' kan ses fra 1. marts på Kanal 4 og streamingtjenesten Dplay.