Afvist i 'Løvens hule': Nu jubler de alligevel

Kvinderne bag Ladybox fik ikke en investering med fra 'Løvens hule', men efterfølgende har de selv skaffet det

Christina Bilgrav, Camilla Bilgrav og Camilla Paulsen måtte gå skuffede fra 'Løvens hule'. Foto: Henrik Ohsten/DR
Christina Bilgrav, Camilla Bilgrav og Camilla Paulsen måtte gå skuffede fra 'Løvens hule'. Foto: Henrik Ohsten/DR

Christina Bilgrav, Camilla Bilgrav og Camilla Paulsen fik ikke en investering med, da de besøgte 'Løvens hule' i syvende afsnit af den netop overståede sæson af DR1-programmet.

Ingen af fem løver bed på virksomheden, der sælger abonnementer på en månedlig forkælelsesboks til kvinder, og de tre iværksættere måtte derfor gå tomhændede derfra.

Bliv klogere på sæsonens dommere her. Redigering: Lasse Brøndal

Heidi von Bülow og Brian Bouet Smith er både ægtefolk og samarbejdspartnere. Foto: Per Arnesen/DR Film, tv & radio - 20. feb. 2020 - kl. 21:00 Millioninvestering i 'Løvens hule': - En vanvittig oplevelse

Det var en stor skuffelse for de tre kvinder, som få dage forinden havde mærket stor interesse for virksomheden. Det fortæller de til Ekstra Bladet.

- To dage inden var vi til et stort event, hvor vi også pitchede foran 100 mulige investorer, så vi havde meget run på i den periode, hvor vi var med i 'Løvens hule', siger de.

En del af de 100 var interesserede.

- Så da vi kom ind i 'Løvens hule', havde vi allerede 13 interesserede investorer, men det gjorde egentlig bare, at vi selvfølgelig kom ind med en forventning om, at de selvfølgelig også ville være interesserede, når så mange andre også var det, fortæller de.

De måtte dog gå skuffede fra studiet, og de beskriver dagen og forløbet som 'en flad fornemmelse' for dem.

'Løvens hule'-holdet i den igangværende sæson. Foto: Per Arnesen/DR Danske kendte - 22. feb. 2020 - kl. 20:05 Speciel gave til Ingemann: Nøgenvideo fra 'Løvens hule'-profil

Fandt selv investor
Efter afvisningen i 'Løvens hule' gik de derfor videre med de 13 mulige investorer, der kort forinden havde meldt sig interesserede.

Ladybox-skaberne ville finde den helt rigtige person til firmaet, og valget faldt i sidste ende på Morten Mark Larsen, der blandt andet var med til at starte Uniggardin.dk og i holdingselskabet April Holding Aps råder over en egenkapital på lige i underkanten af 20 mio. kr.

Og Christina Bilgrav, Camilla Bilgrav og Camilla Paulsen føler, at de traf en god beslutning, da de valgte ham.

- Vi var ret nervøse for at vælge, fordi der var så mange. Men efterfølgende har vi snakket om, at det bare var den helt rigtige beslutning. Han er virkelig aktiv, og han vil det lige så meget som os. Han ringer ofte lige med forslag og siger: 'Hey, vi skal lige prøve det her', siger de og fortsætter:

- Men det var en lang proces. Vi startede med at lede efter kapital i maj (2019, red.), og i august havde vi en lille nedtur, fordi vi havde brug for pengene. Forhandlinger med investorer tog virkelig bare meget mere tid end forventet, og derfor var det bare fedt, da vi i november endelig fik en aftale på plads.

Christina Bilgrav, Camilla Bilgrav og Camilla Paulsen måtte gå skuffede fra 'Løvens hule'. Foto: Henrik Ohsten/DR
Christina Bilgrav, Camilla Bilgrav og Camilla Paulsen måtte gå skuffede fra 'Løvens hule'. Foto: Henrik Ohsten/DR
 

Anne og Lasse Hockerup solgte 49 procent af First Drawing til Jacob Risgaard og Christian Arnstedt. Foto: Per Arnesen/DR Film, tv & radio - 21. feb. 2020 - kl. 08:36 Jubel efter 'Løvens hule': - Et drømmescenarie

Stor rabat
I 'Løvens hule' bad iværksætterne om 225.000 kroner for 7,5 procent af virksomheden og værdisatte dermed Ladybox til 3.000.000 kroner. Men det er ikke den pris, som Morten Mark Larsen har købt sig ind til, indrømmer de.

De fortæller, at han har betalt 250.000 kroner for 15 procent af virksomheden - altså godt det halve af det, som løverne fik tilbudt firmaet til i DR1-programmet.

- Da vi stod med buddene efterfølgende, prøvede vi at veje dem op mod hinanden. Vi gik videre med nogle af dem, og vi snakkede længe om, at vi bare ville have den rigtige med om bord. Vi ville have en, der kunne hjælpe os og ville være aktiv, så personen var egentlig vigtigere end en høj værdiansættelse, siger de og fortsætter:

- Morten var ham, der virkede som det bedste match for os, og efter vi valgte ham, ville han jo så også forhandle lidt. Og så endte vi der.

Jan Lehrmann gik sammen med Christian Arnstedt og smed torsdag aften penge i RaskRask. Foto: Per Arnesen/DR Film, tv & radio - 15. feb. 2020 - kl. 10:39 Millioninvestering trods underskud: - Derfor gjorde vi det

Siden optagelserne til 'Løvens hule' er der sket meget med produktet.

- Der er sket meget. Vi har brugt en del af efteråret på at udvikle boksen færdig. Den er blevet bedre og mere eksklusiv, og vi har fået mere fokus på bæredygtighed. Æsken har også fået nyt design, og vi har lanceret Club Ladybox, hvor vores medlemmer kan få en masse fordele online.

De fortæller, at det er gået fremad siden deltagelsen i 'Løvens hule', og at de snart forventer at ramme 1000 abonnenter.

- Så det er virkelig fedt, at det kører nu, siger de og fortæller, at det hele stak af, da programmet blev sendt.

- Vi sad og fulgte med, og det var jo helt vildt, så mange der kom ind på vores hjemmeside. Bagefter fik vi en masse henvendelser - fra interesserede kunder og samarbejdspartnere, og vi blev også kontaktet af influencere, som ville lave noget med os.

Normalt sælger de maksimalt ti bokse om dagen, men da afsnittet blev vist, solgte de omkring 100.

- Det var fuldstændig sindssygt. Vi kunne se, hvordan tallene lige pludselig gik helt amok, da vi blev vist. Det var jo på sekundet, hvor tallene bare eksploderede. Det var bare en vild dag, siger de.

Jan Lehrmann sluttede stærkt af i sæson fem af 'Løvens hule'. Foto: Per Arnesen/DR Film, tv & radio - 20. feb. 2020 - kl. 21:31 Gjort til grin efter 'Løvens hule': Nu reagerer han

Morten Mark Larsen har investeret i Ladybox, og han er store forventninger til fremtiden. Foto: Kirstine Mengel
Morten Mark Larsen har investeret i Ladybox, og han er store forventninger til fremtiden. Foto: Kirstine Mengel
 

Investor satser stort
Ekstra Bladet har været i kontakt med Morten Mark Larsen, som via mail fortæller om beslutningen om at investere i 'Løvens hule'-deltagerne.

'Som det også fremgik i 'Løvens hule', så havde Ladybox nogle helt tydelige udfordringer på daværende tidspunkt. Inden jeg investerede, så mødtes jeg nogle gange med pigerne, hvor vi snakkede om disse udfordringer. Pigerne var meget lydhøre og pragmatiske, hvilket betød, at vi meget hurtigt kunne se nogle forbedringer. Så årsagen til, at jeg ville investere i Ladybox, skal primært ses i lyset af pigernes drive, omstillingsparathed og vilje til at lykkes,' skriver han.

Han fortæller, at han - og kvinderne bag - har store forventninger i fremtiden.

'Mine forventninger ligger i tråd med pigernes vision for Ladybox. 'Overraskelser med omtanke og respekt for miljøet'. De fleste af os elsker en god overraskelse, men vi vil også gerne respektere miljøet. Det er Ladybox' klare vision at løse denne opgave, så vi ikke også ender med en boks fyldt med skadelige produkter,' skriver han og fortsætter:

'Ladybox vil være landskendt som den lækreste bæredygtige livsstils- og overraskelsesboks. Der er vi ikke helt endnu, men vi arbejder 100 procent på at indfri dette. Det betyder også, at vi har fokus på at gøre Ladybox´ profil endnu mere tydelig og genkendelig overfor kunderne. Så indenfor en overskuelig periode er det vores forventninger at nå 10.000 medlemmer.'

Jacob Risgaard (yderst til venstre) og Christian Arnstedt (ved siden af) er de to nye løver i årets sæson. Foto: Per Arnesen/DR Film, tv & radio - 8. feb. 2020 - kl. 19:53 Blæst bagover af stor succes

54 kommentarer
Vis kommentarer