Afviste vildt rekordbud i 'Løvens Hule': - Det var meget simpelt

Det var ikke svært for Joachim Latocha at sige nej til det største bud i 'Løvens Hule'-historien

Foto: DR / Redigering: Lasse Brøndal

15 mio. kroner for 100 procent af virksomheden.

Det tilbud fik Joachim Latocha, da han torsdag aften præsenterede skjortevirksomheden Barons for løverne i 'Løvens Hule'. Her formåede han at gøre indtryk, og det fik i sidste ende Jesper Buch til at sende det store bud afsted.

Joachim Latocha takkede dog nej til buddet, der er det største i programmets historie, og den beslutning er han stadig godt tilfreds med. Det fortæller han til Ekstra Bladet.

- Det var meget simpelt. Vi har været i gang med projektet i små tre år, og meget af tiden har det handlet om at lære - og lære af de fejl, som man begår som iværksætter. Jeg er god til at lære, og jeg er perfektionist, så til sidst lærer man jo tingene. Men man laver også mange fejl, siger han og fortsætter:

- Så jeg føler slet ikke, at vi er kommet til et stadie, hvor vi har udnyttet potentialet endnu. Det ville være som at være Usain Bolt, der står klar til et 100-meterløb, og lige inden dommeren skyder løbet i gang, så rejser man sig op og går den anden vej. Det ville være helt forkert, og jeg føler, at mit projekt er det vigtigste.

Se også: Efter million-skandale: DR har fundet afløseren

Tre af løverne ville investere i Joachim Latochas firma, Barons. Foto: DR
Tre af løverne ville investere i Joachim Latochas firma, Barons. Foto: DR
 

Jesper Buch havde en idé om, at Barons skulle gå sammen med buksefirmaet Shaping New Tomorrow, som han investerede stort i i en tidligere sæson. Men det ønskede Joachim Latocha ikke, selv om han er stolt over, at han fik muligheden for at arbejde sammen med 'Løvens Hule'-profilen.

- Der skal ikke være tvivl om, at vi sidder med skjorterne, og jeg vil helst ikke blande det for meget sammen med andre ting. Jeg tror, at det er stærkt for forbrugerne, at man har et helt klart budskab, og det skal ikke handle om, at Barons laver ti forskellige ting som jakkesæt og underbukser.

- Det skal handle om skjorter, skjorter og skjorter, og det kunne jeg bedst kontrollere ved at gøre det på den måde, som jeg gjorde. Derudover har jeg bare ingen interesse i at sælge så tidligt. Jeg er lige gået i gang, og det her er et projekt, der skal have lov til at leve sit liv og udfolde sig på den rigtige måde, slår Joachim Latocha fast.

Se også: Kærligheden brast: DR-profil er blevet single

Et lille imperium
Joachim Latocha endte dog ikke med at gå tomhændet fra DR1-programmet. Han endte med at takke ja til Coolshop-stifteren Jacob Risgaards tilbud om ti procent af virksomheden for 750.000 kroner.

Det tilbud var han rigtig glad for at få, og han er ikke i tvivl om, at Jacob Risgaard kan være med til at udvikle Barons yderligere i fremtiden.

- Jacob har jo et helt lille imperium af selskaber, der alle har noget med e-handel at gøre. Og det, der adskiller os fra de mange klassiske high-end-skjortebrands, er jo, at vi sælger 100 procent direkte til kunden online, og vi har udelukkende de klassiske designs, så vi har et andet priskoncept, hvor vi kan tilbyde en bedre værdi til samme pris, fordi vi ikke har hele det forhandlerled.

- Der har han bare en masse muligheder, der kan komme vores kunder og virksomhed til gavn, for han har en stor e-handelsforretning og en masse datterselskaber, der på en eller anden måde er kædet sammen. Det kan være logistik, betalinger, adgang til nye markeder eller netværk til alle mulige forskellige kompetencer, som vi ikke har i huset her.

Nu kigger Barons så småt mod udlandet, hvor Sverige er første marked, man på sigt gerne vil ind på, men drømmen er også at komme ind på markedet i England og Tyskland.

- Men det er nogle store markeder, så vi er også nødt til at tage det bid for bid for at sikre, at vores produktion og kvalitetsniveau kan følge med.

Christian og Alice Stadil blev gift sidste sommer. Foto: Ritzau Scanpix Danske kendte - 18. sep. 2019 - kl. 11:13 Stadil afslører ret unikt navn

Spil for galleriet
Det lignede i første omgang en direkte duel med Jesper Buch og Christian Arnstedt, da Joachim Latocha havde præsenteret sit firma.

Pludselig meldte Jacob Risgaard sig dog på banen i programmet, selv om det indtil da havde virket som om, at han ikke rigtig var interesseret.

- Jeg har fortrudt, at jeg ikke gik med, Joachim, når du er så god en købmand. Øv, sagde Jacob Risgaard i programmet, inden han fik lov til igen at melde sig på banen, da han ikke havde sagt de magiske ord: 'Jeg er ude'.

Joachim Latocha og Jacob Risgaard glæder sig begge over samarbejdet efter 'Løvens Hule'. Foto: DR
Joachim Latocha og Jacob Risgaard glæder sig begge over samarbejdet efter 'Løvens Hule'. Foto: DR
 

Det hele var dog bare spil for galleriet for den nordjyske forretningsmand, der fra start var interesseret i at smide penge i Barons.

- Der er jo en øvelse, når man er købmænd, som vi jo er skabt ud fra, og sidder på auktion, at man ikke byder noget op for tidligt. Hvis alle sidder og rækker hånden op, så er man med til at byde prisen op, siger Jacob Risgaard til Ekstra Bladet og fortsætter:

- Jeg havde besluttet mig for, at jeg ved én af mine cases ville sidde og lade som om, at jeg var uinteresseret og så byde ind til allersidst. Den virkede denne gang, men jeg kan nok også kun bruge den én gang, griner han.

Se også: Nu er han single igen: - Jeg har fået det fisse, jeg skal have

Han glæder sig over, at taktikken lykkedes, og at han fik mulighed for at blive en del af skjortefirmaet.

- Som jeg også sagde i udsendelsen, så er der ikke et marked, jeg har brændt nallerne mere på end tøjmarkedet, griner Jacob Risgaard, inden han fortsætter:

- Men noget af det, der er fedt her, er jo, at her er en, som allerede har vist, at han kan. Han har allerede en væsentlig omsætning, så det er ikke afhængigt af, at jeg ligesom skal være den.

I stedet skal han hjælpe med ting som kapital, rådgivning og gøre brug af det store netværk, som også var blandt de faktorer, der fik Joachim Latocha til at sige ja.

95 kommentarer
Vis kommentarer