Amalie om 'Fangerne på fortet'-drama: - Der er to sider af sagen

Forsidefruen er ikke enig med Jannis udlægning af, hvad der skete i Frankrig

Janni Ree fortæller her om det drama, som fandt sted under indspilningerne af 'Forsidefruer'

I går kom det frem, at de to 'Forsidefruer'-stjerner Amalie Szigethy og Janni Ree skal medvirke i den nye sæson 'Fangerne på fortet', som sendes i 2020.

Det kom ligeledes frem, at Janni og Amalie blev bragende uvenner under turen til Frankrig, idet de en aften ikke kunne finde tilbage til deres hotel.

- Hun sagde, jeg skulle gå efter hende, og vi endte med at gå i to og en halv time, og så sagde jeg til hende, at jeg jo havde sagt tidligere, at det var den forkerte vej. Så begyndte hun bare at råbe og sige, at jeg ikke var hendes veninde. Og så begyndte jeg at råbe og sige, at hun var for dum, forklarede Janni i det seneste afsnit af 'Forsidefruer', der netop er rullet over skærmen på TV3.

I afsnittet fremgik det ligeledes, at Janni havde holdt en havefest for fruerne, hvor hun havde bedt Amalie blive hjemme, da hun ikke ønskede, at de to skulle ses efter dramaet i Frankrig.

Over for Ekstra Bladet fortæller Amalie, at hun har en anden udlægning af episoden i Frankrig end Janni:

- Der er jo to vidt forskellige sider af sagen, i forhold til hvad der skete, og sådan er det jo med alle konfliker. For mig at se var jeg bare en god veninde, der tog min telefon frem og forsøgte at finde vej. Jeg tog så fejl, men det kan ske for alle. Jeg gjorde det virkelig i bedste mening, og Janni var ret beruset, så jeg ville bare prøve at finde vej for os, forklarer Amalie og fortsætter:

- Desværre endte det så med at blive noget ganske forfærdeligt, og Janni blev bare super vred over, at jeg ikke kunne finde vejen. Det kan godt være, at hun på et tidspunkt spurgte, om det var den rigtige vej, hvor jeg valgte at stole på GPS'en, men det var ikke, fordi hun selv tog sin telefon frem og prøvede at hjælpe med at finde vejen. Så hun overlod det faktisk til mig, og derfor kan jeg slet ikke forstå, hvorfor hun blev så vred.

- Jeg ville gerne have holdt hele episoden privat, så det ikke kom med i programmet, men sådan skulle det åbenbart ikke være. Janni var hurtig til at fortælle alle om det. Og Janni har det med at overdrive tingene og gøre små ting større, tilføjer hun.

Se også: Han er her stadig: Fetterlein indtager skærmen

Ikke veninder
Amalie fortæller, at hun og Janni endte med at finde tilbage til hotellet, og det viste sig, at de kun var fem minutter derfra i bil.

- Så når Janni siger, at vi gik i to og en halv time, så er det ikke helt rigtigt. Vi gik kun en halv time forkert. Men det er, hvad det er. Vi fandt hotellet, og så gik vi hver til sit, og heldigvis var vi færdige med at optage 'Fangerne på fortet'. Konflikten fortsatte jo så dog, da vi kom hjem til Danmark, forklarer hun.

- Vi er åbenlyst meget uenige om, hvad der skete, og derfor kan vi ikke være sammen nu. Det kan jeg ikke, så derfor har jeg trådt to skridt tilbage. Jeg havde det dog fint med at komme til hendes havefest, for jeg kunne godt se mig selv i øjnene, men at jeg ikke måtte komme, viser tydeligt, at Janni var bange for, at jeg skulle komme med min side af sagen. Og så måtte jeg jo bare acceptere det, uddyber hun og tilføjer, at de to fruer endnu ikke har løst problemet.

- Vi ses ikke, og jeg vil ikke kalde os venner. Men vi har sagt, at vi ser fremad, men det er klart, at der er noget, der er ødelagt efter de to episoder, hvor vi har haft konflikter, slår hun fast.

Se også: Forsidefrue har fundet kærligheden

23 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere