Anmelder slår igen: - Hvis jeg ikke fik penge for det, så jeg ikke Badehotellet

Anmeldere og seere er uenige. Her svarer Ekstra Bladets tv- og filmanmelder Henrik Queitsch på kritikken

'Dommen over 'Badehotellet': Sov godt-tv!'. Sådan lød overskriften fra Ekstra Bladets tv- og filmanmelder Henrik Queitsch mandag, efter første afsnit af Badehotellet sæson seks var sendt.

Man kan få indtrykket af, at Henrik Queitsch hader Badehotellet, men sådan ser han det ikke selv.

- Had er et stort ord at bruge om det. Det, der irriterer mig mest ved Badehotellet, er, at det er så ligegyldigt, som det er, siger anmelderen, der mener, at Badehotellet er 'feel good-tv', hvor man ikke behøver investere noget som helst af sig selv.

- Det er slumretæppe-tv, supplerer han.

Se også: Mor og søn spiller mor og søn på 'Badehotellet'

Henrik Queitsch forklarer, at han ganske enkelt mener, at Badehoteller er spild af tid.

- Hvis jeg ikke fik penge for det, så jeg ikke Badehotellet.

Men selvom anmelderen ikke er rundhåndet med stjernerne til serien, elsker seerne den. Ekstra Bladets læsere har gennem årene givet Henrik Queitsch tørt på i Nationens-kommentarspor. Du kan se Henrik Queitsch svare på kritikken i videoen øverst i artiklen.

178 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere